Klokken 18 nytårsaften tager værten en pause fra torsken til nytårstaflet, der bliver skænket bobler til gæsterne og fjernsynet bliver tændt.

Hvert år på samme tid kigger dronning Margrethe ud gennem skærmen på de omkring to millioner danskere, der ser med. Nytårstalen er ofte samtaleemne ved den efterfølgende nytårsmiddag. Den lægger op til debat, men uden at virke provokerende eller anstødelig.

- Det smarte ved Dronningens taler er, at hun altid tager emner op, som har generel interesse, hvor hun virkeligt taler om noget med indhold, ikke bare floskler eller generelle bemærkninger. Men hun formulerer sig altid på en måde, så man kan lægge det i det, som man selv vil, forklarer Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor i historie ved Københavns Universitet. 

Dronning for hele biksen

Historiker Jes Fabricius Møller er lektor ved Københavns Universitet og har sammen med Erik Ettrup skrevet bogen ’Dronning Margrethes nytårstaler, 1972-2008’.

- Nytårstalen handler om at identificere to synspunkter og formidle imellem dem. Det er hendes opgave, for hun er dronning for hele biksen. Også for dem, der stemmer på Enhedslisten, uanset om de vil det eller ej. Hun skal tale, så alle føler, de bliver hørt, forklarer Jes Fabricius Møller.

Han nævner nytårstalen efter kommunalreformen i 2005 som et godt eksempel på, at Dronningen omtaler et ømtåleligt emne, uden at tage parti:

»Gamle mønstre skal brydes op, nye dannes, og det kan ikke undre, om det også gør mange usikre på, hvordan det vil påvirke deres hverdag.(…) Danmark møblerer om i sine stuer. Der rives vægge ned, og nye døre slås igennem. Det vil nok kræve lidt tid, før vi alle vænner os til det og finder ud af, hvor alt nu er kommet til at stå. Men det er det samme hus og den samme familie,« sagde Dronningen i sin nytårstale i 2005.

Samlende regent

- Kommunalreformen var meget kontroversiel, så det var dristigt at tage den op. For hvad søren skal man sige om noget, der havde udviklet sig så stor uenighed om? Men med det billede lykkedes det faktisk. Hun anerkendte, at folk forbinder den proces med usikkerhed, men bruger en stærk metafor, at vi bor i samme hus, vi skal bare flytte lidt rundt på møblerne, siger Jes Fabricius Møller.

Jes Fabricius mener, at Dronningen kan være direkte samlende, når det gælder en sag, der skaber stor splittelse i befolkningen, som med kommunalreformen.

- Jeg vil ikke sige, at det er Dronningens fortjeneste alene, men derefter er der ingen, der har diskuteret kommunalreformen på samme måde. Der tjente nytårstalen et politisk formål i den forstand.

Politiske uenige er enige i samme tale

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen var nytårstalen fra nytårsaften 2010 et eksempel på, at dronning Margrethe bringer et emne til debat, som kan fortolkes ret frit alt efter tilskuerens egen politiske overbevisning.

»Men er der i disse år tegn på, at vi er blevet mere egoistiske, at vi er blevet tilbøjelige til først og fremmest at kræve ind og sikre os, at vi hver især får det vi selv mener at have krav på? Er vi ved at blive mistroiske overfor hinanden og tillægge hinanden mindre pæne motiver? Så er det ikke alene en økonomisk krise vi befinder os i, så er det vore holdninger, der er ved at komme i skred,« lød en af advarslerne fra Dronningen for godt et år siden.

- Den tale var ret markant. Men alligevel vil danskerne på venstrefløjen sige, at hun talte mod grådigheden, bankerne og liberalismen, mens danskerne på højrefløjen vil opfatte det som en tale, hvor hun opfordrer til at passe på de gamle borgerlige dyder. Det kan fortolkes som en appel til, at danskerne ikke skal tænke på, om de selv kan få efterløn, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Han henviser til daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale den 1. januar 2011, hvor han varslede en afskaffelse af efterlønnen.

Dronningens nytårstale er forfattet af Statsministeriets embedsmænd, men dronning Margrethe kan frit lave ændringer i talen og give den sit personlige præg. Derefter godkendes den af Statsministeriet, inden hun holder den.

Samme, kendte opskrift

Dronningens nytårstale er indhyllet i en stor koncentration af tradition. Hvert år sidder hun ved samme skrivebord, brillerne sidder som regel lidt fast i frisuren, når hun tager dem af, for at slutte med samme udråb hvert evigt eneste år:

»Gud bevare Danmark!«

- Talen tager udgangspunkt i nogle af årets vigtigste begivenheder, hvor Dronningen opfordrer til en etisk, moralsk refleksion over et bestemt forhold. Så er der et lille selvbiografisk afsnit, et familieafsnit, hvor hun kort gennemgår større begivenheder i kongefamilien. Så bringer hun hilsener, typisk til de tjenestegørende, der repræsenterer Danmark i uniform. Og hvis man sætter sine penge på, at hun nævner Færøerne og Grønland, så er chancen for, at du vinder, ret stor, siger Jes Fabricius Møller.

Han mener, at dronning Margrethes nytårstale er mere traditionel end selveste dronning Elizabeths.

- Den britiske dronning Elizabeths juletale er båndet, antageligt med teleprompter og indslag med levende billeder. Dronning Margrethe er i sammenligning virkelig old school. Hun har holdt sig til samme set up siden 1972. Det er en virkeligt veletableret form, den bliver ikke taget om, det er live, lige på. Og det skal hun jo, siger Fabricius Møller.

Netop fordi nytårstalen nærmest er et ritual for mange danskere, er det også vigtigt, at Dronningen holder sig inden for rammen. Og det er også sådan, Jes Fabricius Møller foretrækker det:

- Jeg hører til dem, der mener, at nytårstalerne er gode, når de er umarkante. Sidste år brugte jeg udtrykket om talen, at det var en ”daisy classic”. Dronningen har valgt en form, som er meget fast, men hun fylder den ud med en sproglig elegance, som ikke overdriver virkemidler, men er væsentligt bedre end gennemsnittet, sprogligt set, siger han.