Det var en, med hendes egne ord, ”modbydelig frostdag” den januarlørdag i 1972, da tronfølgeren Margrethe trådte ud på balkonen med statsminister Jens Otto Krag og foran folkemængden på Christiansborg Slotsplads lod sig udråbe til dronning.
Hendes far, Frederik 9., var efter kort tids sygdom død aftenen forinden, og nu skulle den sortklædte, 31-årige kvinde overtage den plads, hun havde vidst, ville blive hendes, siden ændringen af tronfølgeloven i 1953 gav hende arveret til den danske trone.
- Før vi trådte ud på balkonen, kan jeg huske, jeg tænkte: Det skal du bare være klar over, at på en bidende kold januardag i 1972 – med ungdomsoprør og alt det der – vil der ikke være så mange mennesker. Verden var jo forandret i forhold til 1947, da min far afløste Christian 10. Dengang var det ikke mere end to år siden, besættelsen sluttede, fortæller Dronningen selv om dagen i Lars Andersens biografi ”M – 40 år på tronen.”
Men der var mange mennesker. Politiet vurderede, at op mod 75.000 mennesker var mødt frem på pladsen foran Christiansborg for at se kronprinsesse Margrethe blive til dronning Margrethe 2. af Danmark.
For nu var det det, hun var. Og det er hun stadig i dag, 40 år senere.
- I 1970 viste en undersøgelse, at 32 procent af befolkningen foretrak en republik og 46 procent et monarki, mens de resterende 22 procent ikke vidste det. Det var et generelt udtryk for, at i 60erne stod monarkiet faktisk ikke i særligt høj kurs, så da Dronningen trådte til i 1972, var udsigterne ikke så gode. Men det er lykkedes hende at udfylde sin stilling på en måde, der gør, at monarkiet faktisk har fået jævnt stigende tilslutning, fortæller historiker Jes Fabricius Møller fra Københavns Universitet.
Flere undersøgelser af kongehusets popularitet viser således, at tilslutningen til monarkiet i dag er steget til langt over 50 procent – og det skyldes ikke mindst Dronningen, lyder det.
- Jeg tror aldrig, der er nogen, der har forsøgt det, men hvis man nu spurgte: ”Hvis vi var en republik, hvem ville du så stemme på som præsident?”, så ville langt de fleste antageligt stemme på dronning Margrethe. Dronningen er personligt meget populær, også mere populær end monarkiet, siger Jes Fabricius Møller.
… Og så er hun kvinde.
At Danmark gennem 40 år har haft en kvindelig regent har også haft betydning ude i det danske samfund - for kvindekønnet og debatten om ligestilling. Det fortæller KVINFOs direktør Elisabeth Møller Jensen.
Det gjaldt ikke mindst, da danskerne tilbage ved folkeafstemningen i 1953 skulle tage stilling til, om de overhovedet ønskede, at den daværende prinsesse Margrethe skulle kunne overtage tronen efter sin far. Det lykkedes nemlig akkurat at få vedtaget den nye grundlov, da 45,8 procent af de stemmeberettigede stemte ja.
- Ved at tage stilling til det spørgsmål, så bliver det jo også en stillingtagen til ligestilling i samfundet som sådan. På den måde bliver tronfølgen også et politisk spørgsmål, der handler om køn, som vi alle sammen har skullet tage stilling til, siger Elisabeth Møller Jensen.
Men også i sin tid som dronning har hun været med til at åbne op for forestillingen om, at også kvinder kan sidde på topposter – også andre steder end i kongehuset.
- Uanset, hvad folk mener om kongehuset, så kan man sige, at det er den almene opfattelse, at dronning Margrethe har udfyldt den plads og forvaltet sin opgave på en måde, så de fleste er rigtig glade for det. Og i den forstand har hun jo i hvert fald vist, at det går rigtig fint med en kvinde på den post og været en inspiration til, at hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre på andre høje poster? Nu har vi jo også fået den første kvindelige statsminister, så det går jo ind i den diskussion på den måde, siger hun.
Og hvad er det så, Dronningen har gjort, der har betydet øget tilslutning til kongehuset gennem hendes regentperiode?
Ifølge historiker Jes Fabricius Møller er der to afgørende årsager: Dronningen er dygtig til at undgå at begå fejl, og hun lader sin personlighed skinne igennem sin rolle som dronning.
- I officielle sammenhænge sætter hun stort set ikke en fod forkert, samtidig med at hun ikke forekommer som sådan en robot eller en tom skal, der bare går rundt og kalder sig dronning, men også fremstår som en personlighed med en stærk personlig farvning. Vi kan alle sammen se, at det er et menneske, der udfylder embedet, siger han.
Både gennem nytårstalerne, der bliver læst op fra talepapir og uden teleprompter, til det mere åbne forhold til pressen, Dronningen har stået i spidsen for, hvor hun, ifølge historikeren svarer for sig over for pressen uden at skubbe en talsmand ind foran sig.
Men det var ikke nødvendigvis, hvad man forventede, da den nyudråbte dronning stod på balkonen på Christiansborg den januarlørdag i 1972.
- Hun blev betragtet som lidt usikker og lidt fersk for fyrre år siden. Hun var relativt ung og lidt famlende, men hun er blevet mere og mere majestætisk, samtidig med hun har givet sig selv lov til at udfolde sin personlighed gennem sine fritidsinteresser og sine kunstneriske interesser i offentligheden, siger Jes Fabricius Møller.
Ifølge Dronningen selv er det de fastlagte pligter, hun har været pålagt fra en ung alder, der samtidig giver friheden til at udfolde sig på andre områder. Som hun sagde til Kristeligt Dagblad i anledning af sin 60 års fødselsdag i 2000:
- Det er måske en af de ting, man opdager med årene, at pligter kan være en stor befrielse, fordi man ikke behøver tænke mere over det, man skal. Det skal man bare. Og så kan man bruge sine kræfter og eventuelle åndsevner på en hel masse andet. Så ligger de ting fast. Det, jeg skal her i tilværelsen, er at være dronning i Danmark, så godt som jeg nu kan være det. Det er jo en start. Så kan jeg være det menneske, jeg måtte være, inden for det.
Det er da også Dronningen, der har fået kongehuset gennem de – relativt få - kriser, der har været i årenes løb, mener historikeren.
- Noget, der har kostet kongehuset tillid og popularitet var blandt andet prins Joachims skilsmisse og det berømte interview, prins Henrik gav til B.T. og Bodil Cath om at stå i andet geled. Det er sådan noget, der koster og tager noget tid at reparere på. Det, der er det væsentlige ved Dronningens 40 år er, at kriserne er så få, og at de er blevet håndteret meget professionelt. Hvem, der har sagt hvad inden for murene, det ved man jo ikke, men jeg tror godt, man kan regne med, det er Dronningen, der er chefen, siger Jes Fabricius Møller.
Og der er da heller ikke noget, der tyder på, at dronning Margrethe har tænkt sig frivilligt at overlade tronen til sin mandlige efterfølger, kronprins Frederik. Som hun sagde til Jyllands-Posten i anledning af sin 70 års fødselsdag i 2010:
- Vi har ingen tradition for abdikation i Danmark. At være dronning, det er man for livet. Det er en livsopgave. Sådan har det været opfattet, i alle de år Danmark har været et kongerige. Og sådan, mener jeg, det bør være.