Mens det er hårde tider for traditionelt cirkus verden over, trives nycirkus-genren og ikke mindst det gigantiske canadiske nycirkusimperium, Cirque du Soleil. Et cirkus, hvor savsmuld, heste og andre dyr har været dømt ude lige fra starten i 1984, men som med sin blanding af akrobatik, teater, dans, levende musik, flot scenografi og fantastiske kostumer har udviklet sig til et af verdens mest succesrige cirkusser.

Det kan dansk publikum se ved selvsyn, når Cirque du Soleil i fire dage indtager den nyligt åbnede Royal Arena i København med den fantasifulde og vildt virtuose forestilling »Varekai«. En forestilling, der bygger på myten om Ikaros, der taber vingerne, fordi han flyver for tæt på solen.

I »Varekai« lander Ikaros i en magisk regnskov befolket med eksotiske væsner. Og her begynder en ny og udfordrende opdagelsesrejse, hvor de fremragende artister bl.a. viser, at man ikke behøver vinger for at flyve.

»Jeg tror, det er en drøm for 90 procent af alle atleter at komme med i Cirque du Soleil. For mig er det her i alle tilfælde drømmejobbet,« siger akrobaten Ayla Ahmadova. Sammen med fem andre akrobater i farvestrålende plantelignende kostumer medvirker hun i nummeret Slippery Surface, hvor de supersmidige kroppe ikke bare folder sig ud i kropsskulpturel akrobatik og luftspring, men også snurrer rundt og glider hen ad gulvet.

Hun kommer fra Azerbaijan, hvor hun i ti år var på landsholdet i akrobatik (acro-sport) og var med til et væld af internationale konkurrencer, inden hun for otte år siden begyndte i Cirque du Soleil.

»Det var, mens jeg var på træningslejr i Moskva i 2006, at jeg første gang så Cirque du Soleil, og det var tilmed i »Varekai«. Jeg tænkte straks, at dér har jeg lyst til arbejde.«

Ayla Ahmadova fulgte sine drømme. For Cirque du Soleil har altid talentspejdere ude for at se verdensmesterskaber og Olympiade-hold i f.eks. akrobatik for at finde nye kunstnere til deres show. Så til verdensmesterskaberne i 2008 tog hun mod til sig og snakkede med folkene fra det canadiske cirkus.

»De fortalte, at de godt kendte mig allerede, men sagde at jeg skulle komme til casting. Det gjorde jeg så i Kiev i 2009, og to uger efter fik jeg besked på, at jeg var antaget. Og det sjove er, at de akrobater, jeg nu arbejder sammen med i Slippery Surface-nummeret, er dem, jeg tidligere konkurrerede imod.«

Berlingske møder Cirque du Soleil i Dublin, inden kompagniet på den store Europa-turné med »Varekai« sætter kurs mod København sammen med 22 lastbiler fyldt med mobile kontorer, teknisk udstyr, scenografi, rekvisitter, kostumer, systue, vaskemaskiner, tørretumblere, kister fulde af teatersminke i alle regnbuens farver og meget, meget mere.

»For mig er Cirque du Soleil ikke bare et sted, jeg arbejder. Jeg føler, det er mit hjem og mit liv nu. Man kommer tæt på hinanden, når man tilbringer 15 timer sammen i døgnet,« siger Ayla Ahmadova.

Ligesom hende har den russiske akrobat-kollega Evgeny Tarakanov en baggrund i acro-sport. Han medvirker i det afsluttende vildt imponerende, kraftfulde og udfordrende nummer med russisk gynge (russian swing), hvor akrobaterne flyver højt op i luften.

»Jeg er født i Sovjet-tiden og dyrkede allerede som barn acro-sport på konkurrenceplan, men kom aldrig til udlandet. Så min drøm om at være en del af Cirque du Soleil handlede meget om at komme ud at se verden,« siger Evgeny Tarakanov, der privat har base i Las Vegas.

Den canadiskfødte trommeslager, Paul J. Bannerman, har også sit hjem i Las Vegas. Og så har han det samme motto som H.C. Andersen: At rejse er at leve.

»Vi turnerer med »Varekai« 42 uger om året, og de sidste ti uger er jeg på ferie andre steder. Jeg elsker at rejse, og mens vi turnerer, bruger jeg meget af min fritid på at tage ud og fotografere i de lande, vi er i. Foreløbig har jeg besøgt 151 lande,« siger Bannerman, der leverer musikken til »Varekai« live på scenen sammen med fem andre musikere og to sangere. Den glade og veltilfredse trommeslager har en helt exceptionel rekord: Han har lige siden premieren i 2002 spillet med i samtlige opførelser af »Varekai«, der nu tæller over 5.000.

Den aktuelle kunstneriske leder af »Varekai«, franske Bruno Darmagnac, har til gengæld kun været på produktionen i seks måneder.

»Politiken i Cirque du Soleil er, at man skifter kunstnerisk leder på et show hvert andet eller tredje år, så der kommer frisk blod til. Det er mig, der dagligt overvåger showet og f.eks. tager mig af udskiftninger af de forskellige artister og sørger for at integrere og undervise nye kunstnere.«

Bruno Darmagnac studerede oprindeligt ballet, step og ballroom-dans, inden han som helt ung blev danser på krydstogtskibe og i kabareter som Crazy Horse. Tilfældigt kom han senere til at arbejde med det tyske cirkus Flic Flac i nogle år.

»Her fandt jeg ud af, at jeg virkeligt godt kan lide at arbejde med akrobater,« siger Bruno Darmagnac, der har været hos Cirque du Soleil siden 2011.

»Alt, hvad jeg tidligere har lavet, har været en god forberedelse til at gå ind i Cirque du Soleil. Cirkus har jo altid handlet om det farlige og om at skubbe kroppen til grænsen. Men vi iscenesætter karakterer og en handling, så det ikke bliver rene fysiske præstationer. Vi har bevæget os væk fra traditionelt cirkus, men har stadigvæk rødder i traditionen.«

Bruno Darmagnac fremhæver de to skønne og sjove klovne i »Varekai«, der sørger for, at forestillingen er i tæt dialog med publikum.

»Klovnene er meget vigtige. De er respektløse, men fornærmer ikke publikum.«

Privat har Bruno Darmagnac base i Nantes i Frankrig, og han bryder sig ikke om at kalde Cirque du Soleil for sin familie, som mange andre i kompagniet gør.

»Jeg synes snarere, vi er en stamme end en familie, og nogle gange er det selvfølgelig trættende at rejse rundt sammen. Men efter få uger hjemme vil jeg altid afsted igen. Jeg har rejst rundt i alle mine jobs og har psyken til det,« siger han og citerer den engelske forfatter Bruce Chatwin, der sagde: »Menneskets rigtige hjem er ikke et hus, men vejen.«

»Det synes jeg både er smukt og rigtigt sagt.«

vw@berlingske.dk