Dramatisk græsk onsdag i vente: Her er Tsipras' mange udfordringer

BRUXELLES: Det bliver noget af en onsdag for Grækenland. Først venter en dramatisk session i parlamentet, hvor en række hårde reformer skal sættes i værk ved lov, og premierminister Alexis Tsipras skal gives mandat til at indlede forhandlinger om et nyt hjælpeprogram. Oprøret lurer imidlertid i Tsipras’ egen Syriza-alliance, og derfor kan det ende med en regeringsrokade i Grækenland.

Det forudser i hvert fald den græske økonomiminister, George Stathakis, over for Bloomberg TV, og en række græske medier citerer en græsk regeringskilde for, at så mange som 30-40 af Syrizas 149 parlamentsmedlemmer kan ende med at stemme imod aftalen.

Blandt de oprørske Syriza-medlemmer er energiminister, Panagiotis Lafazanis, som har opfordret Tsipras til at droppe aftalen med eurolandene. Da oppositionen støtter aftalen, forventer de fleste dog, at reformerne vil blive vedtaget, men at Tsipras må rokere rundt i regeringen bagefter.

Pensionsreformer er afgørende

Kun ved straks at gennemføre disse reformer ved lov kan tilliden genoprettes, lyder kravet fra de øvrige eurolande. Fire af reformerne skal allerede vedtages onsdag, og de handler i bund og grund om en løbende kontrol med de græske finanser samt besparelser og skatter, der vil forbedre den græske økonomi markant.

En bedre økonomi skal især sikres gennem to reformer, nemlig besparelser på pensionssystemet og en højere moms, der begge skal bidrage med omkring en procent af bruttonationalproduktet (BNP) eller ca. 1,8 milliarder euro årligt. Resten af de forbedrede finanser skal især komme fra højere skatter og en mere effektiv kamp mod skatteunddragelse.

Reformerne af pensionssystemet gør ondt, fordi Tsipras i januar gik til valg på ikke at forringe pensionssystemet yderligere. Men Grækenland har relativt set det dyreste pensionssystem i EU – det kostede ifølge den seneste opgørelse fra Eurostat hele 16,2 procent af BNP i 2013.

Grækenland har allerede gennemført en lang række reformer af pensionssystemet de seneste fem år, og ser man på systemet i forhold til antallet af personer over 65 år, koster det græske pensionssystem mindre end gennemsnittet i eurozonen ifølge en beregning, som Wall Street Journal har lavet på baggrund af tal fra Eurostat.

Ikke desto mindre har især Den Internationale Valutafond (IMF) insisteret på yderligere besparelser, fordi pensionssystemet er det mest effektive sted at spare i det lange perspektiv med en befolkning, hvor flere og flere ældre skal forsørges.

Især to elementer har været stridspunkter til det sidste, nemlig hvor hurtigt mulighederne for tidlig pension skal udfases, og hvor hurtigt en særlig »solidarisk« pensionsfond skal udfases. Grækenland har nu givet sig på disse punkter.

Hvad angår momsen, så bliver standarden nu 23 procent mod tidligere momssatser på seks og 13 procent. Den høje moms vil også omfatte restauranter, selv om Tsipras længe kæmpede imod høj moms på restauranter. De græske øers særlige momsrabatter bliver desuden udfaset. Endelig løftes en lang række skatter, og de særlige skatteundtagelser for shippingindustrien udfases også.

Kontrol med de græske finanser

Den af onsdagens love, som gør allermest ondt at vedtage, handler dog om kontrol med de græske finanser. Det er en af årsagerne til, at mange mener, at grækerne med den nye aftale reelt bliver sat under administration.

Med denne lov forpligter Grækenland sig til at foretage »semiautomatiske« nedskæringer, så snart man kan se, at landet risikerer ikke at leve op til de aftalte budgetter. Samtidig skal Grækenland oprette et uafhængigt Finanspolitisk Råd, der løbende i samråd med EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og IMF skal overvåge, at de græske finanser ikke kommer på afveje.

Alt i alt en hård pakke af reformer, som kun er første skridt, da mange flere reformer venter, hvis Grækenland skal have adgang til op mod 640 milliarder kroner i hjælp over de kommende tre år.

Samtidig slås de 19 eurolande og de ni EU-lande, som ikke har euro, for at finde en model, der kan sikre Grækenland en kortsigtet finansiering på syv milliarder euro allerede på mandag og yderligere fem milliarder euro i midten af august – i alt cirka 90 mia. kroner over halvanden måned.

Kortsigtet finansiering

En af de modeller, der er i spil, er at tage pengene fra EUs tidligere redningsfond European Financial Stabilisation Mechanism (EFSM), men den er alle 28 EU-lande med i, og landene udenfor euroen, som Danmark, er bestemt ikke begejstrede for den idé. Det gjorde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) også klart på et møde for alle EU-landenes finansministre tirsdag i Bruxelles.

»På mødet udtrykte både Osborne fra England, Magdalena Andersson fra Sverige og jeg selv skepsis over for det her (...) Man kan ikke sige, at EFSM er helt ude af billedet som finansiering, men vi mangler at få det konkrete forslag fra Kommissionen, og vi ved slet ikke, om der er et forslag, som omhandler det her,« sagde den danske finansminister efter mødet.

Det er ikke mindst en tilbagebetaling af gæld plus renter til ECB på mandag på mere end 30 milliarder kroner, der betyder, at Grækenland har akut brug for penge. Det er nemlig ECB, der forhindrer et fuldstændigt kollaps for de græske banker, og Grækenland kan dermed ikke udskyde sin betaling til ECB, som landet har gjort over for IMF.

Før en kortsigtet finansiering eller et nyt hjælpeprogram kan komme på tale, skal Tsipras dog først sikre sig flertal blandt det græske parlaments 300 medlemmer på en dramatisk onsdag.