Det er som med en god, rar onkel af tweed-typen.

Pludselig smarter han sig selv op. Verden skal vide, at så kedelig er han heller ikke. Han klæder sig mere moderne, har måske fået en brille med et stel, der changerer lidt i farven samt anlagt en frisk, lidt uvant tone, mens han stirrer på en i forventning om, at man beundrer resultatet.

Det nye DR2, ikke mindst dets egentlige nye satsning, morgen-nyhedsfladen, er kun ferskt og frisk på overfladen. Eksempelvis i sin helsestudio-agtige scenografi. Nedenunder er det stadig altmodisch. Endda lidt sendrægtig, tænker man, mens man hører vært Niels Krause-Kjær – nu iført den åbenbart obligatoriske DR-brille med indbygget PH-effekt – hæve stemmen i et forsøg på at øge dynamikken. Og medvært Anja Bo indleder endnu et spørgsmål, hvor en ekspert fratages al sin medbragte ekspertise, fordi studieværten egentlig helst selv vil have lov at sige broderparten for derpå at spørge; »hvad kan vi sige om det?«

»Kanal klog« er stadig »Kanal klog«. Og derfor ind i mellem også fortsat dum på den bedrevidende facon.

Men har man ikke mest brug for hurtige nyheder om morgenen, tænker jeg. Det er udmærket at slippe for hundetræning, madlavning, skæbnehistorier og værter med en fremtræden nogenlunde lige så interessant som yngre ejendomsmægleres. Hvilket man også vigter sig af at håndhæve. Men TV 2 News er der. Og News er et kvantespring foran på alle journalistiske parametre: Hurtighed, skarphed, billeddækning, grafik, antal historier og sågar også dybdeinterviews. Fordi man her spørger ud fra en undrende og videbegærlig tilgang, modsat en docerende.

Magtfuldkommenhed

Der er således en del at arbejde med for det nye DR2s morgennyhedsflade. Men dog også en del at bygge på. Onkel tweed er der stadig et eller andet sted i al sin stoflige uforgængelighed. Fladen er med sine time-nyheder – ført an med grånende magtfuldkommenhed af eksempelvis Steffen Gram eller Lene Johansen – helt igennem driftssikkert. Til gengæld er det måske ikke helt til at skelne fra DR Update. Efter en times tid, synes man, at man har set det hele tiden. Faktisk bliver det liturgi, allerede inden det er rigtig er kommet i gang. Lige som et kirkebesøg ikke overrasker nogen i form og indhold, selvom den konkrete kirke måske aldrig er besøgt før.

Lige som aviser tror, et ændret layout er en kolossal fornyelse, bilder TV ofte sig selv ind, at værter og kulisser er ekstremt afgørende. Men et medie er aldrig bedre end sine historier. Og både DR2 morgen og eftermiddagsmagasinet, »Dagen«, har for få af dem, udvikler dem for lidt og blæser vigtigheden af visse af dem op, indtil både værter og historier er gasblå i masken af oppustningen. Nej, DR2, I har eksempelvis ikke »afsløret danmarkshistoriens største skattesag«. Det har Told & Skat. Og en eller anden derindefra har ringet til jer. Og nej, der er for så vidt ikke noget galt i, at I har valgt eks-skatteminister, Thor Möger, som debatleder i en ny version af »Højlunds Forsamlingshus«. Men Möger er tydeligvis ikke valgt, fordi han er et naturtalent, men derimod for at skaffe jer omtale af kanalfornyelsen. »Gadens Parlement«, sendt fra Scania-fabrikken i Randers, virkede fint, men mest fordi der sad en masse »almindelige mennesker« og talte jysk, hvilket efterhånden er en sjælden lise i fjernsynet.

Mere af det samme

Mandag aften kom til gengæld et uomgængeligt højdepunkt. Et egentligt zenit for det nye DR2, kan man sige. Et af den slags programmer, der godtgør, hvorfor public service kan være pengene værd. Måske ikke lige frem alle 3,6 mia. kr, der smides af foran DRs hoveddør hvert år, værd. Men »Sort arbejde« har den kvalitet, man leder forgæves efter i kommercielle kanalers reality-programmer: Dobbeltbund, kulturkritik, kant og en no bullshit attitude. Ikke mange andre kanaler ville binde an med at følge to dansk-nigerianeres forsøg på fra en kælder – kæmpende med sygemeldinger, russisk telefondame, en defekt printer og generel mistænksom og ringe, dansk kundeopførsel – at binde an med at opbygge en rengøringsgigant ved navn »Perfekt service«. Nærmest som at se albatrosser lette og lande. Underholdende, rørende, smukt og livsbekræftende.

Onkel DR2 er under alle omstændigheder smartet op, ja. Men han lugter og lyder stadig, som han plejer. Med lange deadline-agtige spørgsmål. Onkel taler, som han plejer, er lige så langsom, som han altid har været, og er dybest set stadig en tweed-type, om han ifører sig nok så meget slim suit og smiler på en fersk, douche baggrund tilsat lav techno, der illuderer, at vi har fat i noget nærmest elektrisk.

Jeg kan stadig lide ham. Udstyret er sikkert godt for selvtilliden. Synes også, han skal have point for forsøget. Men jeg ser ham som den samme onkel som altid.

Det nye DR2 blev lanceret mandag.