Programmet Deadline på DR2 havde forleden salget af Berlingske Media som hovedtema. Ingen tvivl om, at det er et helt relevant journalistisk tema at drøfte, hvordan det danske mediebillede påvirkes, når et stort mediehus som vores skifter ejer og antagelig splittes op på flere forskellige hænder.
Med en stor portefølje af dagblade, ugeaviser og digitale aktiviteter over hele landet, så vil det danske mediebillede se helt anderledes ud om et år. Problemet med Deadline-udsendelsen forleden var, at den på ingen måde gav vores virksomhed og dens mange dygtige medarbejdere en fair behandling, og udsendelsen bidrog på ingen måde til en seriøs analyse af det ændrede mediebillede.
Det var en behandling af emnet præget af total uvidenhed, plejen af særinteresser og alle mulige udokumenterede påstande, som studieværten på ingen måde udfordrede eller bragte i nærheden af fakta. Når dertil kommer, at Deadline komplet imod al god presseskik ikke havde fundet anledning til at spørge, om Berlingske Media selv ville stille op i studiet, så må værten i det mindste være den, der holder det faktuelle på sporet. Indslaget indledes med en gammel optagelse af en reporter foran Berlingskes indgang, der taler om alvorlige problemer. Da der ikke er skyggen af sammenhæng til nutiden, er klippet totalt meningsløst.
Herefter åbner studieværten, Nynne Bjerre Christensen, ballet ved at sige, at der er et »brandudsalg« i gang. Brandudsalg bruges om paniksalg og lave priser. Igen en hovedløs bemærkning, da der hverken er panik eller lave priser omkring de første frasalg, vi har offentliggjort. Tværtimod, kan man roligt sige. Vi har bebudet en stille og rolig proces.
HEREFTER UDSLYNGER DEN TIDLIGERE chefredaktør for Ekstra Bladet, Bent Falbert, følgende uden at blive mødt med et eneste modspørgsmål af nogen art af værten: »Meget af det (Berlingske Media) vil formentlig næsten ikke kunne sælges, fordi det ikke er ret meget værd.« Det ville være nærliggende, hvis værten havde spurgt, hvad han bygger den antagelse på, som ligner bestilt arbejde for hans trofaste arbejdsgiver gennem mange år. I stedet indgår udsagnet som en accepteret præmis af værten og det øvrige indkaldte hold af såkaldte eksperter.
Falbert tegner sig i øvrigt for de fleste forvrøvlede indlæg i udsendelsen, og værten lader alt passere. Det tages ind som en præmis i debatten, at Berlingske Media har måttet betale et stort overhead til vores britiske ejere i Mecom, at Mecom har krævet 15 procent i overskudsgrad og købt virksomheden for tre mia. kr. i 2006. Der er ingen som helst dokumentation for påstandene, og de imødegås ikke af værten. Falbert siger: »Regnskaber siger jo, at Det Berlingske Hus i realiteten har givet underskud 13 år i træk.« Det passer så heller ikke på noget tidspunkt i husets 264-årige historie.
Såkaldt medieekspert Lasse Jensen siger: »Weekendavisen hævdes at have et pænt overskud.« Nej, fakta er, at Weekendavisen har et pænt overskud, og det kan enhver slå op. Han fortsætter: »Berlingske kan måske også blive en god forretning – men vi ved det ikke.« Fakta er, at både Berlingske og BT er glimrende forretninger. Jeg kunne fortsætte rækken af grove journalistiske problemer. Hvor meget vrøvl og imageskadelig omtale, der ikke bliver imødegået af værten, skal man som erhvervsvirksomhed egentlig stå model til i DR uden at få en rimelig mulighed for at komme til orde og en fair behandling?