Ole Sippel, der er mangeårig korrespondent og programchef i DR, er død. Han døde efter længere tids sygdom i en alder af 72 år.

I mere end 40 år var Ole Sippel ansat hos DR. Her nåede han at være i rollen som både journalist, programchef og ikke mindst korrespondent i Mellemøsten.

En af dem, der arbejdede med Ole Sippel i mange år i DR, er tv-vært hos DR Nyheder Steffen Gram. I over 30 år var han og Ole Sippel under samme tag.

»Han var også en kontroversiel person med sin kompromisløse dækning af de politiske udviklinger i Mellemøsten, som han fik en del kritik for i løbet af årene. Men ingen var nogensinde i stand til at sætte en plet på hans troværdighed og professionalisme,« siger Steffen Gram til dr.dk.

72-årig Ole Sippel var i en årrække chef for TV Avisen i perioden 1987 til 1994.