DR glemte noget helt afgørende i jagten på Eurovision-oprejsning
Fint Melodi Grand Prix, DR, men man må altså godt kunne mærke, at sangene kommer fra Danmark.
Fint Melodi Grand Prix, DR, men man må altså godt kunne mærke, at sangene kommer fra Danmark.
Mon ikke DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, var en ganske tilfreds mand, da han lagde sit hoved på puden sent lørdag aften?
Det hele forløb som det skulle under den stort anlagte 60 års jubilæumsudgave af Melodi Grand Prix. Værterne Annette Heick og Johannes Nymark var musikalske og i troværdig øjenhøjde. De indlagte intro-sketches med Mia Lyhne som grandprix-begejstret taxachauffør kastede et par gode grin af sig undervejs, mens jubilæumskavalkaden af gamle grandprix-klassikere sad lige i nostalgiskabet.