Måske er den største forskel på Roy Moore og Doug Jones, at førstnævnte finder, at sammenholdet under slavetiden i Alabama på trods af alt var »fantastisk«, mens sidstnævnte i årtier har kæmpet for sortes borgerrettigheder og som anklager har vundet en profileret retssag mod to medlemmer af Ku Klux Klan.

Af samme grund er Jones de sortes foretrukne kandidat ved dagens ekstraordinære senatsvalg i Alabama, der er en af USAs mest republikanske stater, men hvor meningsmålinger viser tæt på dødt løb på trods af sexanklagerne mod Roy Moore.

Hvis Doug Jones vinder, vil det være tæt på en sensation. Delstaten har ikke valgt en demokrat til Senatet i 25 år. Det kræver, at Jones får motiveret de sorte vælgere – hvoraf mange er fattige og ofte ikke stemmer – til at møde op og afgive deres stemme. En måling i Washington Post har vist, at over 90 procent af de sorte vælgere vil stemme på Doug Jones, mod kun hver tredje af de hvide vælgere.

Doug Jones’ politiske ståsted er præget af hans opvækst i det skarpt raceopdelte Alabama. Han voksede op i byen Birmingham, der – som han selv har fortalt til Los Angeles Times – dengang var som to byer, en sort og en hvid. Til og med 6. klasse gik han i en skole med kun hvide børn.

Han var blot ni år gammel, da fire sorte skolepiger – en på 11 år og tre på 14 år – i 1963 blev dræbt i bombning af en sort baptistkirke. Bombningen raserede kirken totalt.

Forbrydelsen chokerede USA, og den var med til at sætte endnu mere skub i sortes kamp for borgerrettigheder. I forvejen var kirken samlingssted for ledere af borgerrettighedsbevægelsen.

Men selv om medlemmer af Ku Klux Klan pralede med deres rolle i angrebet, blev ingen tiltalt og dømt for terroren. Ikke før 1977, da Robert »Dynamite Bob« Chambliss, den mistænkte Ku Klux Klan-leder bag bombningen, kom for retten.

På det tidspunkt var Doug Jones demokratisk kandidat til Senatet, selv om han endnu kun var jurastuderende. Han droppede sin undervisning på universitet for at følge retssagen.

William Joseph Baxley II, den daværende statsanklager i Alabama, fremlagde beviserne mod Chambliss. Han fik livstid for mord på en af pigerne og døde i fængslet i 1985 i en alder af 81 år. Men i 1993 blev sagen genåbnet. Og da Doug Jones i 1997 af præsident Bill Clinton blev udpeget som anklager i Alabama – over 20 år efter at Chambliss var blevet dømt – endte det med at blive Doug Jones, der kom til at føre retssagen mod yderligere to Ku Klux Klan-medlemmer, Thomas Edwin Blanton Jr. og Bobby Frank Cherry.

»Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi drømt om, at denne sag og min juridiske karriere ville blive fuldbragt ved, at jeg omkring 24 år senere fik mulighed for at retsforfølge de to tilbageværende mistænkte for en forbrydelse, som, mange siger, ændrede historien.«

Thomas Edwin Blanton Jr. blev idømt livstid i 2001. Tre år senere døde han i fængslet. Bobby Frank Cherry blev idømt livstid i 2002, og den i dag 79-årige Ku Klux Klan-bombemand sidder fortsat inde.

Retssagen var et af de største øjeblikke i Doug Jones’ karriere som anklager, skriver Newsweek i et portræt. Men ikke nok med det: Retssagen mod de to Ku Klux Klan-medlemmer satte skub i hans politiske karriere. Og hvis det ikke lykkedes ham at komme i Senatet, har han allerede varslet, at han måske vil forsøge at gå efter posten som guvernør i Alabama i 2018.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.