Istanbul. Dødstallet efter dobbeltangreb i Istanbul er søndag formiddag opjusteret til 38, oplyser den tyrkiske indenrigsminister, Suleyman Soylu, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

155 sårede behandles på hospitalet, hvoraf 14 er i "intensiv behandling".

Ifølge nyhedsbureauet AFP skulle 166 være såret.

Af de 38 dræbte er 30 politibetjente, syv er civile, mens en endnu ikke er identificeret.

Indenrigsministeren siger desuden, at det ser ud til, at den militante gruppe PKK står bag angrebet. 13 er anholdt.

/ritzau/Reuters