Så kommer de flyvende ud af markhegnet, under himlen, over marken, der før ventede på solopgangen, og solen slikker nu markerne lyse, mens de omtrent 50 fasaner kommer bragende mod jægerne, der i stilhed har ventet på mødet.
»BANG, BANG,« og to døde fugle.
»BANG, BANG,« og to ramte forbi.
Det stille »plump« lyder, når fasanen knækker ind i jorden. I luften ses de sidste spor, fra dengang fuglen endnu var levende. Fjer, der som tung sne daler mod jorden. Død.
Jagt, æstetik og manere
Vi befinder os på en jagt i Midtsjælland. Den er arrangeret af netværksfirmaet SideBySide Business der er ejet af Michael Jul og hans kone, Charlotte Jul. Og i dag er der jagt i mere end én forstand. Der er både jagten på fugle, fasanen, og jagten på netværket, der får forretningerne til at vokse.
»I dag er jo en festdag,« siger Jesper Dellgren, før starthornet lyder og geværerne er ladte. Han står på en mark med sine to hunde ved siden. Det er to sorte labradorer, som trofast adlydende følger ham på jagten. Han er klædt i et gråt tweet-sæt med knæhøje, røde strømper.
»Jagt er jo også æstetik,« siger han. Han er ejer af Dellgren Jagtskydeskole og betalende medlem i netværket. »Det er ikke vigtigt, om du rammer, men om, hvordan du rammer,« siger han på marken. Når der kommer en fasan, trækker han geværet hurtigt op og skyder, mens vi snakker.
»Det gode ved den her slags jagt og networking, er, at man hurtigt finder ud af, om man har at gøre med mennesker, der opfører sig anstændigt. I jagt er der regler, man skal følge, og det er jo en god indikation; hvis man kan følge reglerne på jagt, så er man måske også til at stole på, når man laver forretning,« siger 47-årige Jesper Dellgren. Han har gået på jagt i 30 år.
Ved 7-tiden samme dag sad jægerne endnu og spiste morgenmad i Skjoldenæsholm Golf Center. Udenfor var det så mørkt, at det så ud som, solen havde fået en depression. På trods af mødetiden var der højt humør hele vejen rundt om bordene. Ved nabobordene sad Backspin Business - et golfnetværk, fra samme firma, som skulle ud at gå 18 huller. Efter morgenspisen kører jægerne fra golfklubben mod Svenstrup Gods tæt ved Ringsted i Midtsjælland.
»Hvis man er rigtig jæger, så er jagt jo en livsstil«
Her er der lagt op til traditionel selskabsjagt – dog uden morgendram – på godsets jagtmarker. Klapjagt med hunde, der henter byttet, og klappere, der får fasanerne til at forlade skjulet og ud i inferno.
»Det er en helt anden måde at møde kunder eller lave aftaler på. Det er meget mere afslappende, når man har den her fælles passion, som jagt er. Hvis man er rigtig jæger, så er jagt jo en livsstil,« siger Christopher Espensen. Han er 30 år og daglig leder i skydebiografen, »Hunters Game«, i Albertslund og har selv gået på jagt hele livet. Han har tiltrukket kunder fra netværket. Nogle af dem kommer som private, andre tager kunder med, og skyder med dem i biografen. Et af Sidebside.dk’s arrangementer foregår også i netop Christopher Espensens virksomhed.
Denne morgen er der 13 jægere – 12 mand og en kvinde – tilmeldt ejer og partner i firmaet, Michael Juls, planlagte jagtdag. Fra Svenstrup Gods er der lejet hunde med ejere ind og en skytte, som har arrangeret selve jagten. Han har bestemt, hvilke såter – som er betegnelsen for det område, hvor vildtet drives til – der skal jages på og så videre. Få af jægerne er inviterede engangsgæster, men de fleste er kontingentbetalere.
Michael Jul kalder sig selv facilitator. Men han har ikke noget imod at blive tituleret som en slags »forretningsorienteret matchmaker«. Hans job er at finde ud af, hvem der kan få noget ud af hinanden, når jagten er i gang, eller når der spises. Det er hans job at ringe til et af de betalende medlemmer, hvis han kan se, at han kan matche vedkommende med en kunde, han kender. En fra netværket eller det sideløbende golfnetværk eller en helt tredje.
»Det er befriende at komme her. Der er ikke noget med at sidde rundt om et bord med en hvid dug. Det er ikke så forstilt. Her ved man ligesom, hvorfor man er her,« siger Jens Rømer, der er partner i den københavnske vinhandel »Otto Suenson«.
Jagten skal hjælpe til vækst for virksomhederne, der deltager
På netværksjagten er der både nyjægere og erfarne skytter. Det er ikke et kriterie, at man skal være god til at jage. Det er et kriterie, at man går op i jagt, og at man gerne vil udvide sin forretning. Netværket tæller en fotograf, en vinhandler, en forsikringsmand, en har et rengøringsfirma, en anden arbejder inden for forsikring og en tredje et snerydningsfirma.
Forsikringsmanden kan forsikre ham, der har et rengøringsfirma, ham fra rengøringsfirmaet kan få vinhandlerens lokaler til at skinne, og snerydningsmanden kan lande en kontrakt hos fotografen og fotografen kan markedsføre dem alle sammen. Og så en diamanthandler, der kan forsyne forretningsfolkene, når der skal købes gaver. Sådan går det i ring.
Det er beslutningstagerne, der er en del af netværket. Dem, der har indflydelse nok eller selv er ejere eller partnere i de respektive forretninger og virksomheder, der deltager og betaler kontingent.
Det er firmaets vision at kunderne, som betaler 21.000 kroner i kontingent om året, får vækst i virksomheden gennem netværk og de relationer, de skaber gennem den fælles passion, de alle har. Jagt. Det er så at sige ikke håndlangerne, der møder op. Men hvad hvis det er de samme jægere og forretningsfolk, der køber kontingentet år efter år?
»Jeg ved godt, hvor du vil hen. Og det er udfordringen for mig som ansvarlig, at vi bliver ved med at få nye ansigter ind hos os, så netværket vokser. Men nogle stopper i netværket, når de har fået det ud af det, de vil, eller hvis de føler, de ikke har fået nok ud af det, og så må der nye ind. Det hele handler om kommunikation, om mund-til-mund-kommunikation, men indtil videre er medlemstallet kun steget,« siger Michael Jul.
I år er der 24 kontingentbetalere i jagtnetværket og omtrent 60 i golfnetværket, hvor kontingentet ligger på 30.000 kroner om året. I jagtnetværkets første sæson i 2014 startede Michael Jul med 11 betalende medlemmer. På vej hen til en af såterne fortæller vinhandleren Jens Rømer om glæden ved jagt og naturen. Og om gevinsten ved et jagtnetværk.
»Jeg vil sige, at jeg laver ti gange så mange aftaler i jagtnetværket, som hvis jeg spiller netværksgolf,« siger Jens Rømer. Han har tidligere spillet meget golf og brugt sporten til at networke. Han kan lide roen ved jagt. Til daglig går han mest på riffeljagt. Alene. Men selskabsjagten, som arrangementet i dag, har sociale og potentielt økonomiske fordele. Det mener også diamanthandler og gemmolog, Sidsel Dalby. Den eneste kvinde, der er repræsenteret i dag.
Hun er med på besøg. I vinter holdt hun foredrag for netværket og på den måde er hun lige så stille ved at blive en del af netværket. Hun overvejer stærkt at melde sig ind som fast medlem. »Det er bare mere uformelt, når man har været på jagt sammen. Man kender hinanden på en anden måde. Når man skal lave aftaler med folk, er det vigtigt, at der er en forbindelse. Og når man jager, har man et fælles sprog,« siger Sidsel Dalby.
»Jeg synes, du skød forbi, Jesper,« griner en af jægerne venligt mod Jesper Dellgren, den rutinerede, velklædte jæger. »Ja, jeg plejer jo at glæde det øvrige selskab ved at skyde forbi en enkelt gang,« svarer han igen. Det kan være svært at mærke, at det skulle være ren business. Tonen er kammeratlig og snakken går sjældent på konkret forretning.«
»Engang imellem bliver der spurgt ind til det ene eller andet, men der florerer ingen tilbud mellem jagtene og jægerne. Og det er fint, det er sådan set meningen. »I dag skaber vi relationer. Når vi har »business brunch«, så er det jo mere målrettet mod at skabe forretning. Det kan sagtens være, at der er nogen, der finder ud af, at de kan bruge hinanden i dag. Det ville ikke overraske mig,« siger Michael Jul.
»De lægger jo en god slat penge, så de forventer jo også, at de får noget ud af det rent forretningsmæssigt, men også socialt«
Efter morgenmad og fem gennemjagtede såter, er jagten ved at være slut. Mellem såterne er jægerne blevet kørt rundt i et studentervognslignende påhæng bag en bil. En hurtig sandwich er indtaget ved 11-tiden, og nu her hen ad eftermiddagen går turen igen mod Svenstrup Gods, hvor der er parade og frokost.
»Jeg kan meddele, at der er skudt 72 høner og 93 haner. I alt 165 fasaner er nedlagt,« erklærer skytten, Søren Kehling, der er ansat ved Svenstrup Gods. Jægerne går takketur til hundeejerne, der er mødt op som hjælpere, og giver hånd.
Og så afsluttes dagen som den startede. Med mad og drikke. Nu i Svenstrup Gods’ lokaler. Det er her, der er en reel chance for at finde den gode aftale. Selv om dagen ikke er en udpræget købs- og salgsdag, som Michael Jul påpeger, så ved folk alligevel, hvorfor de er her. Det er for at opbygge tillid og skabe relationer.
I selskabslokalet sidder både golf- og jagtnetværket. Menuen er skipperlabskovs, øl og sodavand og æblekage til dessert. Michael Jul har placeret Sidsel Dalby for enden af et af langbordene, fordi han øjner en forretningsmulighed for hende. Overfor Berlingskes udsendte sidder en fra golfnetværket Backspin Business.
Michael Jul kigger rundt og fortæller, hvor mange biler vedkommende har leaset ud til folk fra netværket. Jagt- og golfnetværkene har blandet sig og sidder nu på kryds og tværs og snakker og spiser. Om forretninger, om golf og om jagt. Sådan er det.
»De lægger jo en god slat penge, så de forventer jo også, at de får noget ud af det rent forretningsmæssigt, men også socialt. Og det tror jeg også, de vil sige, at de gør,« siger Michael Jul. Som freelance-fotografen, netværksjægeren og jægeren, Andreas Houmann siger:
»Det her er en langtidsinvestering. Jo flere, man kommer til at kende, jo større chance er der for, at man senere får et opkald fra en kunde.«