Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) afviser at åbne Arbejderbevægelsens Arkiv (ABA) for pressen. Dermed mørkelægges dokumenter, der kan kaste nyt lys over det såkaldte Moskva-guld under Ole Sohns DKP-formandskab 1987-1991.

Interessen for Ole Sohns (SF) kendskab til pengestrømmen fra Sovjetunionen til de danske kommunister er vokset, efter at Sohn er blevet Danmarks erhvervs- og vækstminister. En række medier har også søgt om adgang til dokumenterne i ABA, men samtlige medier får ifølge DKPs formand, Henrik Hedin, et afslag.

»Normalt ville et sådan arkiv være lukket i 70-80 år efter aflevering, men vi har altså åbnet for forskning og personligt interesserede. Og det er en høj grad af åbenhed, synes vi. Det er også arkivets holdning,« siger Henrik Hedin.

De formelle afslag vil komme efter det kommende møde i DKPs forretningsudvalg den 27. november.

At DKP får rollen som arkivets vogtere skyldes den fortsat gældende arkivaftale mellem ABA og DKP, der i dag er en del af Enhedslistens partiorganisation. Ifølge aftalen er det materiale, som DKP har indleveret, kun tilgængeligt til forskning. DKP kan dog dispensere og give andre end forskere i universitetsforstand adgang til arkivet. Slægtsforskere har f.eks. fået lov til at arbejde med dokumenterne, men den mulighed får journalister altså ikke.

En uklog beslutning, mener Kurt Jacobsen, historieprofessor ved CBS og tidligere journalist for den kommunistiske avis Land og Folk.

»Det må være i DKPs interesse at få så stor åbenhed som muligt for at undgå mytedannelser. Men tværtimod bidrager DKP aktivt til netop det. Jeg synes også, at journalister stiller helt relevante spørgsmål i denne sag,« siger Kurt Jacobsen.

Krav om undersøgelse

Presset på Ole Sohn voksede yderligere, da Morgenavisen Jyllands-Posten i går bragte et dokument fra Sovjetunionens kommunistiske parti, SUKP. Dokumentet er dateret den 25. december 1989 og er en indstilling til Politbureauet, SUKPs øverste organ, om at imødekomme forespørgsler fra kommunistiske partier i 62 lande, herunder det danske, om økonomisk hjælp i 1990. Flere historikere vurderer ifølge Jyllands-Posten, at et sådan dokument ikke ville eksistere, med mindre DKP havde søgt om penge. Og de vurderer samtidig, at dette ikke kunne ske uden formandens - Ole Sohns - viden.

Oppositionen indkaldte i går statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til en hasteforespørgsel i Folketingssalen om Ole Sohn og Moskva-guldet. Venstres Søren Pind førte an og beklagede bl.a. den manglende arkivadgang:

»Sagen er den enkle, at hvis det er sandt, hvad Ole Sohn siger, så er det i alles interesse at få afklaret. Hvis det er usandt, så foreligger der en afpresningsrisiko fra et andet land, som ingen - heller ikke statsministeren - kan have interesse i.«

DFs Søren Espersen opfordrede Thorning-Schmidt til at fjerne »den nagende tvivl«:

»Statsministeren kan nedsætte en undersøgelseskommission, der en gang for alle når til bunds i sagen. En kommission hvor såvel erhvervsministeren som folk omkring DKP vil kunne afhøres under vidneansvar. Og hvor Danmark officielt vil kunne bede vores gode venner i Moskva om at åbne for det relevante materiale i sagen.«

Også Per Stig Møller (K) kræver afklaring om Ole Sohn, som var »en af Sovjetunionens mest trofaste venner,« og som i dag sidder i den regering, der holdes oppe af Enhedslisten, »hvor andre gamle DKPere har fundet husly«:

»Derfra vil Ole Sohn granske Danmarks engagement i Afghanistan, Irak og samarbejdet med USA, men han vil ikke have gransket sig selv. Men DKP, Land og Folk og han selv blev holdt oppe af Moskva. Herfra flød penge på forskellig vis til DKP. Engang blev der ligefrem fundet mange kontanter i en skunk hos en ledende DKPer kaldet Ingmar »Laksko« Wagner. Men hvad gemmer erhvervs- og vækstminister Ole Sohns mentale skuffe?«

Statsministeren afviser en undersøgelse:

»Jeg synes ikke, at der er kommet noget nyt frem, hverken i medierne og slet ikke i debatten her, som tilsiger, at jeg skulle ændre min holdning. Jeg er blevet spurgt, om jeg har tillid til erhvervs- og vækstministeren. Svaret er ja.«