Salget af sommerhuse er i år foreløbig vokset med ti procent i forhold til samme periode sidste år. Men danskere går langt overvejende efter de billigste hus.
Mens to ud af tre solgte huse hører til områdets billigste hus til under en million kroner, så udgør de billigste huse en langt mindre andel af sommerhusene på markedet.
Sommerhuse op til 800.000 kroner udgør kun 27,4 procent af markedet lige nu, og hvis huse op til 1,1 million kroner tages med, så er andelen på 47,6 procent.
Det viser en rundspørge, som mæglerkæden EDC har foretaget blandt de godt 60 EDC-butikker med speciale i fritidshuse.
"66 pct. af de sommerhuse, der er blevet solgt det seneste år, hører til i det pågældende områdes billigste prisklasse. Kun 8 pct. af handlerne er i den dyreste ende. Der meldes om hele områder, hvor salget udelukkende har været af billigste huse," skriver EDC.
