Carlsberg

Da J.C. Jacobsen for 170 år siden anlagde sit bryggeri i Valby, lå det langt uden for byen og dens volde.

Sådan oplever vi det ikke i dag. I dag ligger Carlsberg ved siden af Enghave og Vesterbro og dermed mentalt tæt på det centrale København. Det er let at komme til og fra. Carlsberg har endda fået sin egen S-togsstation opkaldt efter bryggeriet, som nu er blevet til en bydel.