Det er på mange punkter dyrt at være familie. Men på ét punkt kan familierne trøste sig med en økonomisk fordel: I øjeblikket giver de mellemstore og familievenlige biler som Skoda Octavia, VW Passat og Toyota Avensis det mindste værditab efter fire års ejerskab og 80.000 kilometer. Bilerne har i gennemsnit tabt 53 procent, når de skal sælges igen, og det svarer  til et tab på mellem 128.000 og 133.000 kroner på en Skoda Octavia, som er den mindst tabende bil.

En VW Passat taber mellem 149.000 og 155.000 kroner, viser tallene, som er udarbejdet af Spar Nord og BilBasen på baggrund af bilmodellers gennemsnitlige værditab efter fire års ejerskab.