I år fylder Disneys første og ældste prinsesse 80 år. Hun holder sig nu meget godt, Snehvide – med de rene, fine ansigtstræk, det smukke, sorte hår og den fortryllende, røde rosenmund.
Hov, nej, fy. Det dér var da »kønnet tale«! Netop kønnet tale er temaet for en undersøgelse af Disneys prinsessefilm, som to amerikanske sprogforskere, Carmen Fought og Karen Eisenbacher fra Pitzer Gollege og North Carolina State University, offentliggjorde sidste år. De to forskere inddelte de 12 prinsessefilm fra Disney i tre æraer, der hver har en række bemærkelsesværdige karakteristika.
Først tilbagegangen. I de første tre prinsessefilm fra den klassiske æra fra 1937 til 1959 taler er der generelt få figurer, men filmene er trods deres betragtelige alder og gammeldags kønsroller nærmest progressive, fordi antallet af roller og replikker er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to køn.
Når de første tre Disney-prinsesser, Snehvide, Askepot og Tornerose, blev rost, var det i 55 procent af tilfældene på grund af deres dejlige udseende. Deres evner og resultater kastede kun 11 procent af roserne af sig. I de allernyeste film bliver pigerne/kvinderne for første gang i Disney-historien rost mere for deres evner og resultater end for deres udseende. 40 pct af roserne skyldes deres evner, og 22 procent deres udseende.
Så ved vi det.