Det er med inspiration fra den prisvindende Avatar-film fra 2009, når Disney World åbner et nyt kapitel, der skal følge op på historien fra filmen om den såkaldte Na-vi-konflikt. Den kan gæster fra hele verden altså snart blive en del af.
Opførelsen af den nye park har stået på siden januar 2014. Tiden er blandt andet blevet brugt på at bygge en højteknologisk bane, der tager gæsterne med på en rejse gennem det farverige Avatar-univers. Disney World kalder det selv for en familievenlig oplevelse, der ender i et møde med en Na’vi-shaman. Men inden man når så langt, kan man for eksempel sejle en tur i Na’vi-floden blandt planter og dyr oplyst i neonlys.