De syv danske F-16-kampfly, der 5. oktober landede på Ahmed Al Jaber-luftbasen i Kuwait efter en hastegodkendelse i Folketinget, har ikke siden ankomsten været på vingerne. Flyene har hverken deltaget i bombemissioner mod IS i Irak eller blot gennemført træningsflyvninger eller såkaldte »familiarization«-flyvninger, som normalt gennemføres for at lære et nyt område at kende. Ifølge Berlingskes kilder er årsagen manglende tilladelse fra Kuwaits myndigheder til at »benytte luftrummet«.
Da Danmark i 2011 tilsluttede sig missionen mod Gaddafis styrker i Libyen, deltog de danske fly i kampen allerede dagen efter ankomsten til den italienske Sigonella-base på Sicilien.
Siden den hastige afgang 2. oktober fra Flyvestation Skrydstrup, kort efter Folketingets beslutning om at sende flyene af sted, har Flyverstaben under Værnsfælles Forsvarskommando forudsagt, at flyene ville blive klar til at deltage i kampen mod IS »inden for få dage«.
Indledningsvis blev de strandede fly forklaret med, at Flyvevåbnets materiel var ramt af forsinkelser grundet fejringen af den muslimske eid-højtid. Forleden skiftede forklaringen i en anden retning, da viceforsvarschef, generalløjtnant Per Ludvigsen efter sin deltagelse i et møde i Washington D.C. mellem partnerne i koalitionen mod IS sagde, at de danske fly er klar og vil deltage i kampen mod IS, »når de sidste formaliteter er i orden«.
Han siger, at forsvaret har arbejdet hårdt på at få tilladelserne på plads siden, beslutningen om at vælge Ahmed Al Jaber-basen blev truffet, og den beslutning blev truffet kort tid, før flyene blev sendt af sted.
I Flyverstaben er det kun en pressemedarbejder, der må udtale sig om flyene i Kuwait. Pressemedarbejderen kan dog ikke kommentere årsagen til, at de diplomatiske tilladelser ikke var på plads, inden flyene blev sendt til Kuwait. Det har heller ikke været muligt at få kommentarer fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S), der holder ferie, eller fra Udenrigsministeriet. Forsvaret har ikke på sine hjemmesider omtalt eller bragt nyheder fra F-16-detachementet og de 140 deltagende piloter og teknikere, siden flyene landede i Kuwait.
Den manglende tilladelse
Major Jacob Barfoed, der som F-16-pilot har været på mission i Afghanistan, er ikke overrasket over, at netop en manglende tilladelse til at »benytte luftrummet« er årsag til, at de danske fly holder på jorden. Disse diplomatiske tilladelser skal altid indhentes, når et statsfly ønsker at gennemflyve eller lande i et andet land.
»Men her er der jo behov for ikke bare en midlertidig tilladelse til en enkelt flyvning, men en vedvarende tilladelse, og dermed er der tale om en vis suverænitetsafgivelse, eftersom flyene skal kunne operere meget fleksibelt,« siger Jacob Barfoed, der nu er underviser på Forsvarsakademiet.
Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, er indigneret over den manglende tilladelse. Han minder om forløbet af beslutningsprocessen, hvor flere borgerlige partier inden afstemningen om at sende flyene af sted ønskede afklaring på, om danske Syrien-krigere kan dømmes som landsforrædere.
Men regeringen pressede på for at få flyene hurtigt af sted, og af hensyn til missionen lod de borgerlige sig presse til at stemme for uden at have fået svar fra regeringen.
»Hvor er det amatøragtigt og latterligt, at den tilladelse ikke var på plads. Det viser for mig, at regeringen drev et kynisk spil for at skade oppositionen,« siger Søren Pind.Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, kalder situationen for »grotesk«. »Men jeg tror da ikke, den manglende tilladelse skyldes ond vilje fra regeringen,« tilføjer hun.
Piloters status kan komme i fare
Socialdemokraternes forsvarsordfører, Ole Hækkerup, havde ikke mulighed for at kommentere på situationen i går.
Skulle tilladelsen til at flyve trække meget ud, kan piloternes status som piloter komme i fare. Ifølge Jacob Barfoed skal piloter have gennemført en vist antal flyvninger inden for de sidste 30 dage forud for en skarp mission, men efter hans vurdering er der foreløbig ikke noget problem for piloterne i Kuwait.
»Forhåbentlig kan de bruge ventetiden til at få styr på efterretningsbilledet i det nordlige Irak og til at sikre efterretningskanalerne fra de andre deltagere i koalitionen, ikke mindst amerikanerne,« tilføjer Jacob Barfoed.Udsendelsen af kampflyene plus et stabsbidrag på 20 officerer til koalitionens hovedkvarter koster op mod 150 mio. kroner på årsbasis i meromkostninger, svarende til godt 12 mio. om måneden, eksklusive prisen for eventuelle afleverede bomber.