Er du en af dem, der ikke kan undvære din morgenkaffe? Eller nyder du blot duften af kafferisteren i kolonialhandlen? Så husk at nyde den ekstra meget næste gang.

For kaffebønnen er presset, og det bliver kun værre de kommende år, hvor mængden vil falde, og priserne vil stige. Det fastslår en rapport fra Climate Institute, der er blevet bestilt af Fairtrade Australien og New Zealand, der har vakt opsigt i flere medier herunder New York Times.