Tilbage i 1977 mente direktøren for et af tidens førende IT-selskaber, at der ikke var nogen grund til at have en computer i hjemmet. Nogenlunde samtidig arbejdede ungersvende som Steve Jobs og Bill Gates på en helt anden vision. Computere skulle ikke være containerstore maskiner forbeholdt teknikere. Med den personlige computer, PCen, skulle teknologien demokratiseres – et med tiden uundværligt værktøj for den enkelte borger.

Sådan kom det stort set til at gå, og den personlige teknologi fortsætter med at forandre samfundet ganske grundlæggende. Nu med den håndholdte computer, smartphone, som omdrejningspunkt.

Deleøkonomien

Det seneste eksempel er en af de mest betydelige trends i 2014: Deleøkonomien – the sharing economy. Med moderne kommunikationsteknologi som facilitator bliver private ressourcer fordelt og brugt mere effektivt. De to mest lysende eksempler i 2014 har været Airbnb og Uber, der gør i henholdsvis overnatninger og transport.

Airbnb (Air Bed and Breakfast) er et efterhånden globalt netværk, hvor private udlejer deres boliger, når de står tomme, til turister og forretningsrejsende. I sig selv ikke noget nyt koncept, men takket være internettet har Airbnb gjort det til en verdensomspændende forretning at formidle ledig plads effektivt. Virksomheden formidler udlejning i over 34.000 byer i 190 lande.

Uber repræsenterer en endnu større omvæltning, da den har taget livtag med en af vor tids mest regulerede brancher, taxikørsel. Med Uber, der forleden nåede til Danmark, kan alle blive taxichauffører i egen bil, og markedet styres effektivt via en app, der faststætter priser i forhold til udbud og efterspørgsel.

Teknologien giver den enkelte borger mulighed for at træde ind på markedet som selvstændig udbyder af en ledig ressource, der ellers ville stå uudnyttet hen. Uber har endnu ikke rundet fire år, men findes allerede i flere europæiske og asiatiske markeder.

Deleøkonomi udvikler sig med syvmileskridt på den ande side af Atlanten i disse år, måske ansporet af en trængt middelklasse, der må bruge ressourcerne mere effektivt. Men deleøkonomi er heller ikke svær at finde i Danmark, for eksempel delebilordninger som MinBilDinBil eller opgaveformidleren DenLilleTjeneste og nu også Uber.

Alternativ til kapitalismen

Men hvordan med de store samfundsændringer? Hvad kan deleøkonomien gøre?

En hel del, mener den amerikanske tænker Jeremy Rifkin, der har rådgivet statsledere verden over. Han spår, at deleøkonomien i 2050 vil være et seriøst alternativ til traditionel kapitalisme.

Nu handler det om adgang, ikke ejerskab, og computeren skaber den nødvendige gennemsigtighed i markedet. Den enkelte forbruger går fra at være consumer til at blive prosumer, en aktiv spiller i økonomien og ikke blot en kunde.

Samtidig nyder deleøkonomien godt af en anden af Rifkins kæpheste, de meget lave marginalomkostninger for et digitalt produkt. Hvis hotelkæden Hyatt skal udvide, kræver det store investeringer i nye værelser; Airbnb kan nøjes med at tilføje et opslag på hjemmesiden.

Ikke alle er enige i Rifkins betragtninger, og at spå om en teknologisk udvikling 36 år frem lyder som en version af ekstremsport.

Skeptikerne tvivler på deleøkonomiens robusthed på længere sigt og mener, at det vil forblive en begrænset størrelse.

Men kritikken lyder bekendt. Som den gang man sagde, at internettet blot var et ekstra medie. I dag har vi et multifacetteret medieunivers med billige eller gratis produkter og masser af egenproduktion fra publikum.

Nu fortæller amerikansk erhvervsliv Rifkin, at mediebranchen var »et særligt tilfælde«. Noget lignende vil ikke overgå dem. Men jo, det vil det. Digitaliseringen vil fortsætte. Næste fase hedder Internet of Things, og det vil åbne for nye digitale ydelser og endnu mere prosumer.

Dermed ligger vejen ikke bare åben for deleøkonomien. Der er for eksempel det oplagte spørgsmål fra dansk side, hvor og hvordan denne paralleløkonomi bogføres.

Mistet omsætning hos traditionelle virksomheder er lig med mistet skattegrundlag. Deleøkonomien er stadig et ureguleret marked, hvor der skal findes standarder for jura, forsikring, ankemuligheder og andet. Det bliver dog ikke nogen afgørende hindring. Dertil er nettet for globalt.

Jeg er ikke sikker på, at hverken Steve Jobs eller Bill Gates i sin tid så deleøkonomien komme. Men denne nye form for handel og ressourcefordeling ligger i direkte forlængelse af visionen om personlig teknologi som en frihed og muligheder for den enkelte.