»Brug aldrig af hovedstolen«. Advarslen kommer fra Steffen Brandt, der som mangeårig ven og livserfaren kollega til sangerinden Tina Dickow har skrevet forordet i hendes nye selvbiografi »Tæl til Tina« – ja, bogtitlen er en reference til gennembruddet »Count to Ten« – men det gør den altså ikke mindre underlig.

Brandts advarsel henviser naturligvis til, at man som offentlig person skal være varsom med at udlevere alt for meget af sit private inderste væsen i en bog. Man gør sig selv sårbar, og mystikken om en kunstners virke forsvinder, jo mere det bliver udpenslet side efter side, at kunstnere i overvejende grad lever det meste af deres liv som alle os andre med kærlighedssorger, opvask og kø i Netto.