Man ser det for sig, forfatteren og illustratoren sammen i stor lykke over den nye idé, de just har fået: En børnebog, nej da, en hel serie, der handler om Christian, den lille prins af Danmark, der er ansigtsløs, fordi kongekronen bogstavelig talt er faldet ned om ørene på ham.
Gennem de tre bøger får vi lov at flyve lidt rundt i verden med prinsen, der ud af det ene næsebor kan blæse en så stor snotboble, at den kan bære ham vidt omkring, vi møder en sur fødselsdagsfe, og kommer indenfor på det store maskinværk, der laver små børn, før de bringes ud med storken! »Kongegodt«, »diamant-interessant« og »royal optur«, som forfatterne skriver? Nej, jeg synes det ikke, fordi de her historier tydeligvis er smækket sammen over samme pivflade læst, der hverken sprogligt eller fortællingsmæssigt giver nogen oplevelse fra sig. Tegningerne er ikke meget bedre og ligner et ikke helt færdigbearbejdet storyboard til en tegnefilm. Hvorfor skal vi have en børnebog om prins Christian, som jo tydeligvis ikke er prins Christian? Er det sjovt for børn? Forlaget må mene det, eller måske er det nærmere sådan, at de har troet, at der lå en lille overset kronjuvel og skinnede der, som de - netop ved at lancere den første bog på prins Christians fireårs fødselsdag tilbage i oktober 2009 - kunne samle op. Fødselaren har vel fået dem tilsendt på dagen, men jeg håber på, at hans forældre har øjnene åbne for alt den godt skrevne og godt illustrerede børnelitteratur, der rent faktisk findes på markedet. For eksempel verdens bedste bog om en lille prins, skrevet af Saint-Exupéry i 1942.