Politikere skal have så lidt indflydelse på medierne som overhovedet muligt. Det er sundest, for medierne er blandt andet sat i verden for at kigge politikerne og demokratiets tilstand i kortene. Derfor skal de stå frit. Det nye medieforlig, der blev indgået natten til fredag, bidrager på flere punkter til det. På andre områder desværre ikke.

Men det helt overordnede er godt: Indførelsen af nulmoms på digitale medier giver både klassiske mediebrands og nye medier bedre muligheder for at skabe en god forretning ud af journalistik på nettet. Rammevilkårene bliver bedre. Det styrker dansk medieindhold. Det er ubetinget godt.

Grædekonerne var straks ude, da medieaftalen blev offentliggjort: Der er i fremtiden færre penge til dansk medieproduktion, fordi især DR beskæres, uden at den såkaldte public service-pulje vokser tilsvarende, lød det. Men det er et udtryk for et forældet, betonagtigt syn på forholdet mellem stat og medier.

Grundlæggende er det ikke sundt, at medier skal stå med hatten i hånden og søge puljemidler eller andre støtteformer i politisk vedtagne ordninger. Det er bedre, at medier står så frit og stærkt som muligt – selv. Det bidrager den digitale nulmoms til. Dens indførelse frigør indirekte også flere midler til dansk medieproduktion, blot i de private mediers egne forretninger. Og dens betydning vil blive større og mere positiv år for år, når ordningen forhåbentligt er godkendt i EU-regi.

Det er også godt, at der nu er skabt forudsigelige rammer for et nytænkt DR. Public service er ikke kun statslig. Også private medier leverer public service. Til gengæld skal statslig public service fokusere på det indhold, markedet ikke leverer. Det burde for DR-ledelsen være en drøm af en opgave at definere institutionens fremtidige rolle, også selv om pengene bliver færre.

Men der er også tidsler i medieforliget. Den besynderlige geografiske opsplitning i Radio24syv ligner ikke blot symbolpolitik af den slags, som især Dansk Folkeparti mestrer. Det er også et trist eksempel på, hvorfor det ikke er godt med for stor politisk magt over medierne. Det er ærgerligt og bekymrende at se politikere jonglere med attraktive medier som Radio24syv i en sen nattetime – uden synlige, saglige grunde andet end en fiks idé hos DFs leder Kristian Thulesen-Dahl.

Den såkaldte public service-pulje er også en underlig størrelse, der vil befæste den politiske håndstyring af medieindholdet i Danmark. Heldigvis blev puljen ikke så stor som først bebudet. At forskellige slags medier nu får vidt forskellige øvre grænser for mediestøtte pr. titel er også underligt. Den slags vilkår bør pr. definition være ens – og forudsigelige.

Men det rykker ikke ved, at der er gode retninger i forliget. Balancen mellem private og statslige medier bliver lidt bedre. Og aftalen baner vejen for sundere digitale medier. Det understøtter et fortsat mangfoldigt dansk mediemarked. Og det er, hvad det hele bør handle om.