Det spår DFDS' topchef, Niels Smedegaard, der foreløbig ikke har nogen nødplaner i skuffen.
Halvdelen af topchefens forretning afhænger af den britiske økonomi, men udsigten til en hård brexit og den storpolitiske bølgegang får ikke Niels Smedegaard ned med nakken.
»Angela Merkel er fornuftens stemme i EU. Så med en tysk regeringskrise er det sandsynligt, at EU's decembertopmøde bryder sammen. Men forhandlingerne vil fortsætte. Selv uden en brexit-løsning i foråret er det først på den anden side af sommerferien i 2018, at vi for alvor vil gå i gang med at ændre vores strategi og forretningsplaner. Vi har is i maven,« siger Niels Smedegaard til Børsen.
DFDS er i månedlig kontakt med britiske ministre, myndigheder og Europa-Kommissionen om brexit-forhandlingerne, skriver avisen.
/ritzau/FINANS