- Resultatet er en stor afvigelse fra vores forventninger, siger Steve Brooker, analytiker fra SEB Enskilda om DFDS' regnskab til morgen, hvor selskabet opjusterer forventningerne efter ni måneder, der har været langt bedre end samme periode sidste år.

DFDS venter et overskud før skat og særlige poster på 375 mio. kr.

Opjusteringen skal bl.a. ses i lyset af DFDS' overtagelse af rederiet Norfolkline, som man i årets løb har købt af A.P. Møller Mærsk. Men er i højere grad en fortjeneste af fragtindtægter, som det "gamle" DFDS generer, mener Steve Brooker.

- De har gennem et stykke tid haft styr på omkostningerne, så det er initiativer, de har kørt på banen, der begynder at give fuld effekt nu. De har forstået at få flere varer om bord på skibene og øget udnyttelsesgraden. Så basalt set venter vi nu på, at de også vil få sat fragtraterne op. Men det er klart, at når du har det sving på indtjeningen, så er det fornuftigt for DFDS.

Integration

Ved overtagelsen af Norfolkline meldte DFDS ud, at man så synergier ved købet på 160-220 mio. kr.