Bliver en student nødvendigvis en bedre betjent end en håndværker? Nej, mener Dansk Folkeparti, som vil ændre optagelseskravene til Politiskolen, så det ikke længere kræver dispensation, hvis en ansøger uden gymnasial uddannelse skal kunne optages på politiuddannelsen.
Forslaget bringer DF med til forhandlingerne om politiforliget 2016-2019, som begynder næste uge. DF ønsker 2.000 flere betjente, og de skal ifølge partiet i lige så høj grad have hård hud som boglig viden.
»Det kan ikke være rigtigt, at man skal søge dispensation for at komme ind på Politiskolen, hvis man ikke har en gymnasial uddannelse, fordi en håndværker kan blive en fuldstændig lige så god betjent som en student,« siger Peter Kofod Poulsen, partiets stedfortrædende retsordfører, og tilføjer:
»Ellers er nogle uddannelser finere end andre i forhold til et job, som er meget praktisk funderet.«
Det lempede adgangskrav til Politiskolen skal ifølge DF sikre rekrutteringsgrundlaget for de flere betjente.
Men der er også anden en dimension i DFs forslag, og den beskriver Peter Kofod Poulsen som et begyndende opgør med »uddannelsessnobberiet«.
»I Danmark har vi med universitetet som forbillede akademiseret og endda overakademiseret uddannelser, som ikke nødvendigvis skulle akademiseres. Vi vil vende det og begynde med politiuddannelsen. Mange professionsskoler - som i dag hedder university colleges - bør være mere praktiske og mindre teoretiske,« siger Peter Kofod Poulsen.
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, er umiddelbart positiv.
Jeg har en vis sympati for DFs forslag, og vi tager stilling til det under forhandlingerne,« siger han.
Ifølge Rigspolitiets kommunikationsafdeling , som pressehenvendelser til Politiskolen skal gå igennem, ønsker Politiskolen ikke at udtale sig om Dansk Folkepartis forslag.
Til gengæld er Adam Diderichsen, lektor i politividenskab ved Aalborg Universitet, ikke i tvivl om, at en studentereksamen er et relevant afsæt for at tage en politiuddannelse.
»Dansk politi er presset på ressourcerne, og det er vigtigt, at politiet arbejder begavet. Det kræver, at man er i stand til at opsøge viden, omsætte viden til politipraksis og forholde sig kritisk til det. Derfor er det en nødvendig forudsætning, at man også har boglige eller akademiske kompetencer,« siger Adam Diderichsen, som har været med til at udforme det aktuelle uddannelsesforløb på Politiskolen:
»Hvis der er behov for større mangfoldighed i politiet, så går det den anden vej: At der er behov for folk med større boglige kompetencer end traditionelt.«
Sidste år blev Politiskolen akkrediteret som en professionsbachelor i politivirksomhed, og uddannelsen har fået større vægt på teori for at uddanne mere reflekterende og analyserende betjente.
Ifølge TV2 ønsker regeringen at omlægge uddannelsen, så betjente kan blive uddannet på to år i stedet for de nuværende tre år. På onsdag begynder Folketinget forhandlingerne om politiforliget 2016-2019.