Godmorgen.
Velkommen til endnu en omgang politisk morgenpost, hvor vi giver dig dagens vigtigste politiske historier.
I dag kan du læse en masse skarpe holdninger i det politiske overblik, blandt andet bliver der sagt:
»Føler-du-dig-dansk-spørgsmålet minder om dengang, en nær slægtning stormede ind på mit teenageværelse og gav mig en omgang tæsk, og fortalte mig, at jeg er en tyrkisk pige, og at jeg også skulle opføre mig derefter.«
Men inden vi når til det, begynder vi med et spørgsmål:
Har Dansk Folkeparti ført vælgerne bag lyset ved at udstikke en garanti for, at Danmark trods et nej ved folkeafstemningen i december kunne blive i Europol?
Ja, siger en lang række partier og eksperter, efter EU-kommissionens vicepræsident, Frans Timmermanns, tirsdag overfor TV2 gjorde det klart, at Danmark ikke skal regne med at få en særaftale om et medlemskab af Europol.
»Man kan ikke være halvt gravid. Enten er man gravid, eller også er man ikke. Hvis man stemmer sig ud af Europol, så er man ude,« sagde han.
Men hvad var det egentlig, Dansk Folkeparti sagde under valgkampen op til folkeafstemningen om en tilvalgsordning, hvis nej betyder, at Danmark står til at forlade Europol 1. maj næste år?
Her et udpluk:
Morten Messerschmidt lovede i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at:
»Danmark kan vedblive med at være medlem af Europol på lige så gode betingelser som i dag.«
I Dansk Folkepartis officielle valgannoncer sagde Kristian Thulesen Dahl:
»Danmark risikerer under ingen omstændigheder at forlade Europol.«
Og i samme annoncetekst sagde han:
»Der er således garanti for, at Danmark kan blive i Europol - uanset udfaldet af afstemningen den 3. december.«
På den måde mener flere partier, at det nu står lysende klart, at Dansk Folkeparti har lavet vælgerbedrag:
Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen i Berlingske:
»Jeg er overbevist om, at rigtig mange vælgere har tænkt, at de godt kunne stemme nej, fordi de troede på Dansk Folkeparti. Men de vælgere fik en falsk tryghed, da de stemte nej, og de har sat deres kryds under falske forudsætninger, fordi Dansk Folkeparti udstedte en dækningsløs check. Vælgerne er blevet ført bag lyset.«
Samme Jan E. Jørgensen giver den også fuld gas med DF-kritikken i Jyllands-Posten.
Martin Lidegaard, de Radikale, kalder det samme sted for »rendyrket vælgerbedrag«:
»Hele det danske nej ved afstemningen baserede sig på Dansk Folkepartis garanti. Hvis man løber fra den nu, så mener jeg simpelthen, at man forbryder sig imod hele den politiske kultur, vi har her i landet.«
EU-eksperten Sinne Conan fra det politiske rådgivningsfirma Konsentio siger i BT, at hun ikke mener, DF gav vælgerne korrekte oplysninger:
»Den garanti kunne DF ikke udstede. Men folk troede jo på det. DF står med et mega troværdighedsproblem.«
I BT forsvarer Morten Messerschmidt sit parti og afviser fuldstændig, at DF i lyset af kommissionens skulle have ført vælgerne bag lyset.
»Næh, hvorfor det? Det værste, der kan ske er, at der kommer en ny folkeafstemning. Uanset hvad, bliver vi i Europol,« siger han.
»Frans Timmermans har et politisk projekt han skal forsvare af al kraft. Det får han sin månedlige gage for, men færre og færre kan se det logiske i projektet, og derfor bliver retorikken fra EUs propagandister stadig mere aggressiv,« siger han og fortsætter:
»Uanset udfaldet af afstemningen sidste år er der en klippefast garanti for, at Danmark bliver i Europol, hvis flertallet af danskere ønsker det,« siger Messerschmidt med henvisning til, at Df mener, at man altid kan tage en ny folkeafstemning, hvis det ikke lykkes at få en parallelaftale om Europol.
DF stiller nye krav til ny folkeafstemning
Samtidig med, at DF beskyldes for vælgerbedrag, stiller partiet nu nye krav til Lars Løkke, hvis partiet skal bakke op om en evt. ny folkeafstemning om Europol.
Partiet vil som betaling for at bakke om et ja ved en ny afstemning samtidg have en folkaafstmening om dansk deltagelse i Schengen - EUs grænsesamarbejde. Og det er samtidig et krav, at danskerne stemmer ja til at forlade Schengen, skriver Berlingske i dag.
»Vil man have Dansk Folkepartis opbakning, så er dette måden at gøre det på,« siger partiets EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth.
Blandt andet fordi et nej til Schengen vil være afgørende for at kunne indføre permanent grænsekontrol, lyder det fra Kenneth Kristensen Berth.
»Vi vil have hånds- og halsret over den grænse. Det er fuldstændig fundamentalt for os,« siger han.
Du kan læse den historie her.
Og så ikke mere Europol i denne morgenpost.
Spastiker rammes af kontanthjælpsloft
Videre til Politiken, der har fokus på kontanthjælpsloftet, der indfases på lørdag. Avisen har mødt den 32-årige spastisk lammede enlige mor Lene Kruse, som er en af 33.000 personer, der har fået et brev om, at de fra på lørdag rammes af regeringens kontanthjælpsloft.
Det betyder, at Lene Kruse ifølge egne beregninger får skåret 2.143 kroner af sin månedlige ydelse.
Det særlige i Lene Kruses situation er, at kommunen har undtaget hende fra en anden regel, der også ville skære i hendes ydelse, fordi de vurderer, hun er for syg til at arbejde.
»Så kommunen mener altså, at jeg er for syg til at arbejde. Men staten – Folketinget – har samtidig vedtaget, at kontanthjælpsloftet skal ramme min økonomi for at motivere mig til at tage et arbejde«, siger Lene Kruse.
Du kan læse mere om den historie og om kontanthjælpsloftet her.
To hurtige nyheder du også skal have med
1) Børsen skriver, at Løkkes fradrag til kassedamen kvæler job. Det er et jobfradrag til 4,6 mia. kroner i 2025-planen, som i stedet for at give incitament til at komme i arbejde, vil give 1.600 færre job. Og det vil LA og K ikke være med til.
Læs den historie her(kræver abonnement).
2) Pensionister, der bor i ejerbolig, står til at skulle betale en lille del af regningen for de skattelettelser, der er lagt op til i regeringens 2025-plan. Og det kritiserer Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i skarpe vendinger, skriver DR Nyheder.
Dagens debatindlæg
Finder vi i Politken, hvor radiovært på Radio24syv, Ayse Dudu Tepe, kommer med en ordentlig kindhest til politikerne og medierne. Hun er træt af, at personer med anden etnisk herkomst end dansk hele tiden skal afkræves svar på, om de er danske, og om de føler sig danske?
»Føler-du-dig-dansk-spørgsmålet minder om dengang, en nær slægtning stormede ind på mit teenageværelse og gav mig en omgang tæsk, og fortalte mig, at jeg er en tyrkisk pige, og at jeg også skulle opføre mig derefter. Nej. Nej. Nej. Jeg vil hverken tillade ham, Martin Henriksen, eller nogen andre for den sags skyld, at ydmyge mig, fordi de ikke føler, at jeg passer ind i deres grænseoverskridende og følelsesmæssige nationalitetsbillede. De skal heller ikke fortælle mig, hvem jeg skal være for at kunne være noget,« skriver hun.
Du kan læse hele hendes indlæg her.
Dagens analyse
Finder vi også i Politiken, hvor avisens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, spørger: »Har kassemester Hjort misbrugt sit regnekorps?«.
Det er Finansministeriets beregninger af Socialdemokratiets 2025-plan, som har givet voldsom debat de seneste dage. S beskylder Hjort for politisk bestillingsarbejde, mens Hjort kalder S-planen for »fup« og med et hul på 6,5 mia. kroner.
Bæksgaard beskriver i sin analyse bla., hvordan den tidligere regering manipuleret med en beregning fra Skatteministeriet, og diskuterer om embedsapparatet er blevet for politisk.
Du kan læse den fine analyse her.
Her til morgen har Henrik Sass Larsen (S) i øvrigt fortalt på TV2 News, at Claus Hjort Frederiksen ifølge Sass Larsen på et møde har fortal til ham og Mette Frederiksen, at det var Hjort selv og ikke Finansministeriet, der lavede beregningerne.
Dagens debat
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, skriver i dagens Jyllands-Posten, at »alt og alle kan ikke være danske«.
»Vi må og skal have fokus på, at der er virkelig mange her i Danmark fra især ikkevestlige lande, som aldrig har taget Danmark til sig for alvor. Som ikke har Danmark i hjertet, og det gælder også deres efterkommere. Jeg vil gerne slå fast, at en dansker skal være loyal over for Danmark, identificere sig med Danmark, deltage i vores højtider og i det hele taget være åben i forhold til at tage dansk kultur til sig. Sådan må det være. Alt og alle kan ikke være danske. Der er nogle rammer, vi skal holde os indenfor.«
Dagens debat 3
Finder vi i BT, der spørger: »Barnebrude kan igen bo sammen med deres mænd, er det i orden?«
Ja, siger Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
»Det er hul i hovedet at skille et par, hvor hun er 17 år, og han er 19 år, og de har et barn sammen. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at være 17 år og 19 år og have et barn, uden at der er tale om tvang. Derfor har min holdning hele vejen været, at der skal være en individuel gennemgang.«
Nej, siger Peter Skaarup (DF):
»Uanset hvor mange der er tale om, er det uholdbart, hvis vi tillader barnebrude i Danmark. Det er et spørgsmål om principper. For man kommer ind på et skråplan, hvis man accepterer det. Vi troede egentlig, at sagen var løst. Men nu viser det sig, at det ikke er sket, og at man sætter konventionerne højere end dansk lovgivning. Det kan vi ikke støtte.«
Dagens tweet
Dagens...kanelsnegl
Er der noget, der kan forene partierne i Folketinget, så er det tilsyneladende kanelsnegle.
Det sker i dag
9.00 Der er møde i Det Udenrigspolitiske Nævn med afrapportering fra EU27-mødet i Bratislava.
10.00 Udlændinge-, integrations- og boligministeren Inger Støjberg er kaldt i samråd om mangel på studieboliger og hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre tilstrækkeligt med boliger til de studerende.
13.00 Energi-, forsynings- og klimaministeren Lars Chr. Lilleholt er kaldt i samråd om effektiviseringspotentialet i rapporten ”Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale, august 2016”.