Op til folketingsvalget i 2011 var det et mareridt for mange i det borgerligt-liberale Danmark, hvis Dansk Folkeparti ville forlange at komme med i en ny regering, hvis ellers det skulle ende med genvalg til VK-regeringen. At mange Venstrevælgere i dag anser det for en helt naturlig ting, at DF, efter en mulig blå valgsejr, indgår i en borgerlig-liberal regering, viser, hvor meget Kristian Thulesen Dahl har flyttet DF.
Ethvert parti bestemmer selvfølgelig selv, hvordan det maksimerer sin indflydelse. Og DF vil tilsyneladende ikke være med. Kristian Thulesen Dahl har ellers knusende dygtigt formået at gøre DF til en del af de partier, der må regnes med, når der skal indgås forlig. Udviklingen fra 2001 og frem, hvor særligt Thulesen Dahl og Peter Skaarup var Pia Kjærsgaards løjtnanter og sammen med hende var forligsmagere, har lagt grunden til, at Thulesen Dahl har kunnet foretage de sidste ryk som har gjort DF til et af de store blå partier. DF var med til det hele, også de upopulære reformer i Lars Løkke Rasmussens statsministertid.
Der er dog én afgørende saglig hindring for aktuel regeringsdeltagelse. En regering skal om ikke være enig, så dog i samklang om de afgørende spørgsmål: Helt konkret skal Danmark nemlig inden for det næste års tid stemme om en mere forpligtende deltagelse i EUs overstatslige retssamarbejde, som bl.a. omfatter politisamarbejde over grænserne og civilret. Her er de EU-venlige partier enige om at anbefale, at Danmark tilslutter sig, mens Dansk Folkeparti helt irrationelt er imod. Det er svært at forestille sig regeringspartier argumentere i hver sin retning ved en folkeafstemning.
I den kommende tid vil pressen trykprøve partiernes udmeldinger. Venstre har allerede oplevet en langvarig, kritisk gennemlysning af partiets holdninger om et udgiftsstop, kontanthjælpsloft osv. Her vil andre partier såsom DF, Enhedslisten og SF forhåbentlig opleve samme nærgående spørgsmål. DF, EL og SF er de mest udgiftslystne. Her vil bl.a. spørgsmålet med modsat fortegn blive stillet til de partier, der vil øge de offentlige udgifter: Hvem er det lige, der skal betale mere til den vildtvoksende velfærdsstat, som vi i forvejen ikke har råd til at opretholde på det nuværende niveau, når vi bare ser ud over tiden efter udløbet af næste valgperiode? Efter 2020 ændrer demografien sig voldsomt, og der bliver hul i kassen. Det må DF og alle de røde partier – inklusive regeringsblokken, der også vil øge den offentlige sektors vækst – svare på.
Imens kan det bare konstateres, at DF under Kristian Thulesen Dahl er langt mere regeringsegnet, end SF var i 2011. Og at det slet ikke giver mening at sammenligne det disciplinerede DF med Enhedslisten og dets ustyrlige bagland. Når DF en dag er klar, vil partiet uden tvivl kunne komme med i en blå regering. Men at komme under ansvarets åg, tynger også. Thulesen Dahl kan uden tvivl klare endnu en valgperiode, hvor han øver sig i form af en række afgørende forlig med blå blok, såfremt vælgerne betror de blå nøglerne til Statsministeriet. Inden da vil han blive mødt af kritiske spørgsmål om, hvordan der skal blive råd til det hele.