Hvorfor må Tyskland og Holland kontrollere deres landegrænser, når den genindførte danske grænsekontrol sidste år blev sønderskudt af kritik fra EU?

Det spørgsmål stiller Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, nu i et åbent brev, som hun netop har sendt til EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso.

»Tyskland og Holland overvåger ud over alle grænser, og det er helt i orden. Men jeg er fortørnet over, at Danmark skulle finde sig i hetz, mistænkeliggørelse og ondskabsfuldhed fra Kommissionen, der gik rundt og legede Inspector Clouseau ved vores grænse,« siger hun.

DF-formanden argumenterer i brevet, at spørgsmålet presser sig på, fordi den tyske delstat Brandenburg indsætter omkring 400 politibetjente i de områder, der grænser op til Polen. Det sker efter en bølge af tyverier af biler og maskiner, der har plaget privatpersoner og lokale erhvervsdrivende. Samtidig påpeger Pia Kjærsgaard, at Tyskland kontrollerer grænsen til Frankrig og planlægger et fysisk kontrolanlæg ved Saarbrücken. Og at Holland har indført et system, hvor samtlige køretøjer, der krydser grænserne, fotograferes, hvorefter billederne samles centralt hos det hollandske politi.

Men det springende punkt er, om sikring af grænseovergangene sker inden for Schengen-samarbejdets ramme, herunder at der skal være fri bevægelighed mellem deltagerlande, og at der ikke er permanent grænsekontrol.

Ifølge Gerd Battrup, lektor ved Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet, er der afgørende forskelle de tyske og danske tiltag: Det tyske er en midlertidig indsats, mens den danske kontrol skulle være et anlæg med fast toldkontrol, personkontrol, videoovervågning, bevogtning 24 timer i døgnet og markant nedsættelse af trafikhastigheden.

»I Brandenburg laver politiet en øget bevogtning på tyveri af især lastbiler, der bliver kørt ud af Tyskland. Det samme sker i øjeblikket i Padborg og helt inden for Schengens regler. Derimod kan det, der sker i Holland med fast overvågning, være problematisk, og EU-Kommissionen har også stillet spørgsmål til det. Men det er kun en lille del af det, som DF ville have igennem,« siger Gerd Battrup:

»Det var på alle måder skrevet til at blive en konfrontation med Schengen-reglerne.«

Pia Kjærsgaard vil gå »hele vejen«

Pia Kjærsgaard understreger i brevet til Barroso, at DF var arkitekten bag den permanente grænsekontrol, der udløste et kontrolbesøg fra Kommissionen for at fastslå, om den danske grænsekontrol var i overensstemmelse med Schengen-reglerne.

Efter regeringsskiftet i efteråret blev grænsekontrollen skrottet øjeblikkeligt og med ros fra både EU og Danmarks nabolande til følge. Den seneste tid har Pia Kjærsgaard forgæves forsøgt at få et svar fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på, om de aktuelle tyske og hollandske tiltag flugter med Schengen-samarbejdet. Spørgsmålet sender hun nu videre til José Manuel Barroso.

Men EU-Kommissionens formand ønsker ifølge sin talskvinde ikke at udtale sig, fordi brevet endnu ikke er modtaget.

Danmarks europaminister, Nicolai Vammen (S), vil ikke blande sig i, hvordan kontrolforanstaltninger indrettes i andre lande. Det er alene en opgave for Kommissionen, mener han og understreger i en skriftlig kommentar til Berlingske sin antipati over for Pia Kjærsgaards ærinde, som han tvivler på vil forhindre kriminelle i at komme til landet:

»Bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet er også en del af det danske EU-formandskabsprogram. Den indsats synes jeg, at Dansk Folkeparti skulle bakke op om frem for unødvendige tiltag, som skadede danske interesser og spildte skatteborgernes penge.«

Men Pia Kjærsgaard understreger, at hun går »hele vejen.«

»Jeg vil kræve et reelt svar fra Barroso. Svarer han ikke i løbet af relativ kort tid, skriver jeg igen. Og svarer han nølende, skriver jeg et nyt brev. Jeg forbeholder mig retten til at gøre som minimum det, som vi var i gang ved at etablere ved grænsen,« siger hun og tilføjer:

»Det er et dundrende valgløfte fra Dansk Folkeparti og et reelt krav til en ny regering.«