Har man statsborgerskab i et land, men bopæl i et andet, kan der let opstå komplikationer, når ens efterladte skal arve. Eller har en afdød i et EU-land arvinger i et andet? Den europæiske arveretsforordning forsøger at forenkle denne proces, men konsekvenserne ved forenklingen er ikke ligetil.
Fordele
Ja-siden hæfter sig ved, at forordningen vil gøre det betydeligt lettere at være arving i EU. Det kan blandt andet skyldes, at arveforordningen gør det muligt at få et europæisk arvebevis, der beviser arvingens status og rettigheder i en arveretssag. Det arvebevis vil være gyldigt på tværs af EU.
Derudover vil behandlingen af en arveretssag foregå i ét medlemsland. Det forenkler retssagen,da man kun skal forholde sig til ét lands arveregler.
Behandlingen af arveretssagen afgøres af, i hvilket land afdøde har haft sit sædvanlige opholdssted indtil dødstidspunktet. Eventuelt kan afdøde selv have valgt, hvilket EU-lands regler der skal administrere arvesagen. Afdøde skal dog have haft statsborgerskab i det pågældende EU-land.
Reglen betyder eksempelvis, at når en afdød dansk statsborger, som bor i udlandet, har bedt om at få behandlet sin arvesag i Danmark, vil danske regler trumfe de udenlandske.
Ulemper
Nej-siden hæfter sig ved, at udenlandske domstole med forordningen vil få indflydelse i det, der tidligere var danske arveretssager.
Eksempelvis vil en udlandsdanskers arv kunne blive afgjort af en udenlandsk domstol. Det sker, hvis den afdøde udlandsdansker ikke har tilkendegivet, at vedkommende vil have behandlet sin arvesag i Danmark. Det betyder i så fald, at den udenlandske domstols arveregler trumfer de danske.