»KulturMødet« står der øverst på plakaten - med to forskellige skrifttyper. Det er helt bevidst, fortæller Niels Otto Degn, chefkonsulent i i Morsø kommune og projektleder for Kulturmødet.

»Vi ville gerne signalere, at kulturen er indholdet, men at mødet mellem mennesker er lige så vigtigt. Kulturmødet er jo en form for temakongres, hvor folk der arbejder med kunst og kultur til daglig kan møde op, snakke sammen og forhåbentlig udvikle ting i fællesskab.”

Også Christian Have, der som kreativ direktør for Have PR er en del af Kulturmødets såkaldte »advisory board«, fremhæver selve mødet, når han skal forklare, hvorfor det er vigtigt for det danske kulturliv at mødes på Mors.

»Det er et mødested, hvor kulturens aktører og kunstnere kan mødes på tværs af fag- og interessegrupper. For selvom man skulle tro det, så mødes kulturens folk ikke særligt ofte på tværs af faggrænser. Teaterfolk mødes med teaterfolk og filmfolk mødes med filmfolk og så videre. Men det er også vigtigt, at få sat fokus på kunsten og kulturens vigtighed i en samfundsmæssig betydning og udvikling i løbet af de 48 timer, sådan at vi resten af året forhåbentlig kan have kulturmøder hver dag. Jeg synes noget af det vigtigste er, at finde ud af hvordan vi kan få folk til at engagere sig og være medskabere af kulturen i Danmark – og ikke bare tilskuere.«

Netværk i hovedsædet

Kulturmødet på Mors blev etableret i 2013 med det formål at sætte fokus på kulturens udfordringer i hele Danmark. I forvejen har Danmark siden 2011 haft et Folkemøde på Bornholm, som Kulturminister Bertel Haarder har været med til at tage initiativ til, men Bertel Haarder mener ikke, at de to arrangementer på nogen måde konkurrerer med hinanden.

»Bornholm var tænkt som en blanding af politikfestival, Roskildefestival og en sommerhøjskole, hvorimod Mors fokuserer på kultur og kunst. Jeg håber, at Kulturmødet på Mors vil give øget appetit på kultur og bedre antenner – forstået på den måde, at det giver kontakter, der giver inspirationer som giver ambitioner. Den vigtigste udfordring i dansk kultur netop nu er at finde frem til talent, initiativ og til ildsjæle, og så understøtte det så meget som muligt.«

Det gøres blandt andet ved at øge samarbejdet mellem kulturens aktører, og Kulturmødets status som netværksplatform tages meget seriøst. Hver aften er der således planlagt et halvanden times netværksmøde, hvor Kulturmødets deltagere kan høre lidt musik, snakke med de andre deltagere og forhåbentlig blive inspireret til at fortsætte de samtaler, der er opstået i dagens løb under de mange debatter og arrangementer.

»En af ideerne med Kulturmødet er, at man kan lade sig inspirere på kryds og tværs, ved at møde forskellige grupperinger og andre typer og genrer end dem, man selv står for og at man kan skabe netværk i almindelighed,« siger Niels Otto Degn.

»Måske kan en ung kunstner møde en af de fondschefer, der kommer, og snakke med dem om, hvad der egentlig skal til for at komme igennem med en ansøgning. Ligesom vi ved, at flere af fondene snakker sammen på kryds og tværs, når de er her.«

Netop Danmarks mange kulturfonde kan, ifølge Bertel Haarder, bliver endnu vigtigere i fremtiden, for vi skal ikke regne med, at der bliver flere penge til kultur i den nærmeste fremtid.

»Jeg er forberedt på, at der vil komme mange forskellige initiativtagere, ildsjæle og grupper af forskellig art på Kulturmødet, som gerne vil have penge af ministeren. Og svaret vil være det sædvanlige; at dem har vi ikke så mange af. Men det har jo ikke fået kulturen til at gå i stå, og det er også noget af det, vi skal fejre på Mors; at der er meget, der kan gro nedefra.«

»Jo mere vi kan understøtte med statspenge jo bedre, men kulturen kan heldigvis godt klare sig med både små midler og sommetider med ingen midler. Og her er de private fonde en uvurderlig kilde til kunst og kultur i Danmark. Takket være de private fonde, er der mange om buddet og mange om at bestemme, hvad der er værd at støtte. Det bidrager til pluralismen og modvirker sammenspisthed i en lille elite, der sidder på statspengene.«

Ord og handling

Da Kulturmødet blev etableret i 2013 var et af formålene, udover en generel diskussion af kulturens vilkår, at sætte fokus på Nordjyllands kulturudbud og måske bygge bro over det til tider lidt for tydelige skel mellem hovedstaden og resten af landet når det gælder både samarbejder og fordelings af fonds- og støttekroner.

»At Kulturmødet ligger på Mors betyder jo, at man finder ud af, at alle andre også er ganske udemærkede,« siger Niels Otto Degn. »Vi har omkring 200 kulturtilbud og 40 samtaler på 48 timer og når man pludselig ser så mange forskellige ting, så tror jeg, det kan være med til at inspirere til at se betydeligt mere frit på tingene.«

»Vi har for eksempel en meget dygtig lokal fotokunstner, Kirsten Klein, der laver landskabsfotografier og som har været med til at få andre til også at arbejde med det. I år får vi så besøg af en dygtig gruppe som hedder PixlArt, som også er i gang. Man kan sige, at vi laver et supermarked af gode ideer, hvor der er en masse vidt forskellige ting og mange forskellige typer af den samme vare på hylderne, og så kan folk vælge det de vil.«

Derfor lægges der også vægt på både at tilbyde debatter og oplevelser på kulturmødet.

»Det er vældigt godt med de mange debatter, men hvis vi kun skal snakke om kunst og kultur, så bliver det lidt goldt. Hvis ikke du også oplever det, er det skidt. Men omvendt, hvis du kun oplever det og aldrig tænker over, hvad det er, du oplever, så er det måske også skidt. Derfor laver vi den her to-sidethed med både samtaler og oplevelser,« siger Niels Otto Degn, der mener at vi har brug for kunst og kultur, ikke bare i en weekend i august, men hver dag.

»Kunst og kultur er med til at øge livskvaliteten i en tid med globalisering, krise, død, fordærv og excel-ark. Det kan være sådan et fredeligt område, hvor folk kan udvikle sig personligt og som kan give noget livskvalitet.«