Hvis man på forhånd havde aftalt at drikke en sjus, hver gang nogen sagde ordet »FANTASTISK« under X Factor-finalen fredag aften, ville man have været ragende stiv, inden den unge nordjyde Emilie Ester rendte med sejren til sidst. Jeg hørte ordet minimum 25 gange.
Men efter den larmende sløje omgang, ville man næsten have foretrukket at have set showet gennem brandertens taknemmeligt tågede blik.
Man kan ellers sige meget godt om X Factor. Men at det skulle være en attraktiv affyringsrampe til en seriøs karriere som musiker, er der vist ingen, der tror på længere. Eller det burde der i hvert fald ikke. Men det er stadig programmets præmis, og den leger vi glædeligt med på, så længe underholdningsværdien er i top.
Og det er den i den grad, når helt unge piger og drenge, der endnu ikke aner, hvem de selv er endnu, åbner munden og afslører talentet, stemmen, karismaen – whatever – der kan få os til at spidse ører, få vores parader til at sænkes og få sat gang i nogle følelser. Det øjeblik er bare elementært godt tv.
X Factor formår stadig på ottende sæson at samle nationen uge efter uge i en grad som ganske få andre programmer. Og det på tværs af generationer, der ellers normalt zapper rundt i hvert deres mediereservat på hver deres skærm. Lige der ligger berettigelsen for, at DR bliver ved med at poste licenspenge i formatet.
Tomme klichéer
Men hvorfor er det så, at finalen – kulminationen på det hele – altid er det, der fungerer dårligst? Det simple svar er, at man som seer oplever en gradvis afmatning i løbet af sæsonen. Fra »nå ja, jeg har helt glemt hvor sjovt og rørende det her program egentlig er« under de første par udsendelser til »hold nu op hvor er I irriterende at høre på« under finalen.
Det er som om, at dommertrioen - i takt med at de får dannet stærkere og stærkere personlige bånd til deltagerne - bliver mere og mere blinde for den middelmådighed, de i virkeligheden pusher til befolkning. Og derfor bliver finalen også til den værste omgang varm luft på dansk tv – en grotesk og udmattende ophobning af tomme klichéer og tyndslidte superlativer.
Jo, deltagerne er sikkert sympatiske mennesker og langt bedre sangere end gennemsnittet. Men de er hverken »naturtalenter«, »guddommelige«, »geniale«, »originale« eller »über-mennesker«, som var nogle af de ord, dommerne fik stemplet dem med fredag aften.
Det var decideret pinligt at høre på. Og nu må Blachman, Remee og Lina Rafn og årets kuld af deltagere godt tage og smutte ud af vores stuer igen. Indtil vi lukker dem ind igen om lille års tid. Med et nyt kuld supergeniale, über-originale naturtalenter, som vi igen kan bruge og siden smide væk - i underholdningens hellige navn. Amen!
Hvad: X Factor Finale
Hvor: DR1, fredag aften
