I Per og Raijas have, den nede i nummer 52, er hindbærrene snart plukkemodne. Æblehøsten må vente et par måneder endnu, men der er nu også nok at give sig til. Græsset skal slås, blomsterne vandes. Høsten, haven og det blåmalede træhus ligner sig selv år efter år, ikke meget er forandret, siden de købte den lille kolonihavegrund i 1989.
Imens er det svenske politiske billede blevet malet om mange gange. Og med radikale penselstrøg i de senere år. Det stærkt indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna, der af politiske modstandere i Sverige flere gange er blevet affejet som racister og nyfascister, står stadigt stærkere. En ny meningsmåling fra YouGov meldte i går, at partiet har overhalet alt og alle i Riksdagen og nu kan kalde sig Sveriges største parti med over en fjerdedel af de svenske stemmer.
Meningsmålingen skal dog tages med et gran salt, mener flere politiske kommentatorer i de svenske medier, eftersom YouGovs meningsmålinger er lavet på baggrund af et selvrekrutteret webpanel. Men uanset hvad, siger for eksempel Aftonbladet og Sydsvenska Dagbladets lederskribenter videre, er målingen et udtryk for, at Sverigedemokraterna stormer frem, og at de skal tages alvorligt.
»Som man bädder får man ligga«
Per og Raija er ikke særlig overraskede over den nye måling, og Per peger på partiets fokus på indvandrerspørgsmålet som forklaringen på de mange stemmer. Bevæger man sig ud af smedejernslågen, videre på den knasende perlegrussti og ind i labyrinten af pastelfarvede huse, kommer det ikke bag på ret mange, at Sverigedemokraterna henter større opbakning end nogensinde før. Ved nummer 45 er kolonihaveforeningens vicevært, Peter Rosengren, i gang med at lægge terrasse.
»Nogle gange kan jeg slet ikke forstå, hvad der er ved at ske med Sverige. Røverier, overfald… Vi har en høj ungdomsarbejdsløshed, tager for mange indvandrere ind og sætter vore egne til side. Så det overrasker mig ikke, at Sverigedemokraterna klarer sig så godt og overhaler de andre partier. Til dem kan man sige, som man siger på svensk: »Som man bädder får man ligga« (man ligger, som man har redt, red.)«, siger Peter.
Han selv ville stemme på Sverigedemokraterna, hvis der var valg i dag.
»Vi har brug for Sverigedemokraterna,« siger han.
Helt så overbevist er samtlige af kolonihavens beboere nu ikke. Over havelågen på nummer 91 fortæller Julia Rothardt, at hun synes, det er sørgeligt, at Sverigedemokraterna er landets største parti. Også selv om det kun er i én meningsmåling.
»Jeg er bange for, at sådan nogle tal kommer til at betyde, at flere tilslutter sig deres holdninger. Og jeg er bange for, at det betyder, at de mange, som siger, at de vil stemme på Sverigedemokraterna, har en fremmedfjendsk indstilling. Men jeg tror også, at rigtig mange peger på Sverigedemokraterna, fordi de er utrygge ved verdenssituationen lige nu og ikke ved, hvordan det kommer til at påvirke dem selv,« siger hun.
Nødt til at blive taget alvorligt
Skåne er traditionelt en højborg for Sverigedemokraterna. Partiet udsprang fra universitetet i Lund, og de gode målinger vækker glæde i det lokale partikontor Malmø fem minutter fra kolonihaveforeningen.
»Vi er selvfølgelig meget glade. Men jeg må sige, at vi ikke er særligt overraskede,« siger Jörgen Grubb, ordfører for Sverigesdemokraterna i Malmø.
Her håber de, at de nye målinger vil betyde, at de øvrige partier, der ellers har holdt Sverigedemokraterna ude af det politiske samarbejde, vil begynde at lytte og samarbejde. Sådan ræsonnerer de også på både de svenske dagblades redaktioner og bag ligusterhækkene i Elinelund.
»At stoppe hovedet i sandet dur altså ikke for de andre partier,« skriver Sydsvenske Dagbladets Olle Lönneaus i en kronik fra i går.
Peter Rosengren lægger spaden fra sig og børster hænderne af i sine shorts.
»De andre partier er jo nødt til at lytte til Sverigedemokraterna. Ellers ender Sverige i en katastrofe,« siger han.
TV: Svenske reaktioner på Sverigedemokraternes fremgang