Amerikanerne har forlængst resigneret, hvis man skal tro de meningsmålinger, der er offentliggjort. Præsidentvalget står mellem to historisk upopulære kandidater. Mellem en demokratisk præsidentkandidat, Hillary Clinton, som af magtfuldkommenhed har ignoreret alt, hvad der vedrørte sikkerhed i sin tid som udenrigsminister. Hun valgte at kommunikere via en privat server og ikke ministeriets officielle. Og en republikansk præsidentkandidat, Donald Trump, der ikke aner, hvad jobbet som amerikansk præsident går ud på. En mand, der taler i overskrifter og slynger den ene tåbelighed ud efter den anden.
Intet under, at amerikanerne ikke synes, at valget er let. Der bliver ingen jubelscener og ingen store forventninger, uanset hvem der vinder valget.
Clinton bliver givetvis en bundsolid præsident. Hun kan sin politik. Men at påstå, at det er de store visioner, der præger hendes valgkamp, vil være synd at sige. Hendes visioner for USAs fremtid flugter med den siddende præsident, Barack Obamas. Hun har tænkt sig at overtage meget af hans politik, næsten uanset om det har været godt eller skidt.
Og den republikanske kandidat, Donald Trump, ved man ikke ret meget andet om, end at han vil bygge en mur, måske smide de ulovlige indvandrere på porten, og rejse militæret og gøre »USA stort igen«. Hans påstande om USAs sande tilstand er oftere præget af myter og spin end realiteter. Hans viden om konkret politik er på et rystende lavt niveau. Hans holdning til frihandel og frihandelsaftaler er chokerende, fordi han ikke aner, hvordan den globale økonomi hænger sammen. Og alle republikanske kerneværdier har han heller ikke forstået. Det gamle republikanske parti er på grund af ham i gang med en hovedløs transformation, ingen ved hvor ender.
Intet under at alle holder vejret, forretningsverdenen, folk i det private erhvervsliv og i det hele taget amerikanere, som tager begreber som frihed og højt til loftet og gensidig respekt for hinanden alvorligt. Og Clinton er ikke bedre med hendes fiflen med e-mail og hendes vægring ved at skabe total åbenhed om The Clinton Foundation. Hun er utroværdig i amerikanernes øjne, og hun har været med så længe i magtens korridorer, at det ikke kan undre nogen, at hun ikke er en kandidat med store visioner for USA.
To kandidater. Men ikke to gode valg. For mange amerikanere er det et valg mellem to onder. Og det bliver ikke let. Mange tror, at Clinton vinder valget. Men Trump har på det seneste ændret kurs, så han nu langsomt haler ind på hende. Man skal ikke udelukke, at Trump kan blive præsident den 8. november, når vælgerne afgiver deres endelige stemme.
Hvis det bliver Trump, vil verden givetvis holde vejret. For han har undervejs sendt så mange forvirrede signaler, at ingen rigtig ved, hvor man har ham. Består det internationale samarbejde, som USA møjsommeligt har opbygget gennem flere generationer? Det er der noget, der tyder på ikke er tilfældet. Trump vil – hvis han ellers opfylder sine løfter til vælgerne – vende op og ned på den verden, som er flettet ind i et internationalt samarbejde ved at genforhandle alt. Med Clinton bliver det, som det hele tiden har været. Blot uden de visioner, som Obama trods alt har haft. Forstemmende.