Stemningen er nærmest løssluppen. Som de sidste minutter inden skoleklokken ringer til sommerferie. Alle ministrene har endnu ikke indfundet sig i Egetræsværelset i Statsministeriet bag deres navneskilte – som blot er med titel – men jokes fyger hen over det store mahognibord, hvor der er kaffe på kanden og musselmaling på kopperne.
Det er kun en time siden, at Helle Thorning-Schmidt trådte frem foran den ventende presse i spejlsalen lidt længere nede ad gangen. Iført forårsgrøn jakke og sædvanlig professionalisme udskrev hun valg til afholdelse torsdag 18. juni. Måneders gisninger om, hvornår statsministeren er klar til stå ansigt til ansigt med vælgerne, er forbi, og da Helle Thorning-Schmidt kommer ind i Egetræsværelset, klapper alle de tilstedeværende ministre. Et kort øjeblik virker hun nærmest piget genert. Men da den Radikale Morten Østergaard passerer bag hendes stol og giver hende et klem, har statsministeren allerede tilsluttet sig den muntre stemning.
»Jamen, der var en glad stemning. Det er sådan i politik, at vi bliver allesammen lidt begejstrede, når demokratiet er i spil og der er udskrevet valg. Det var en meget speciel dag. Jeg har aldrig prøvet at udskrive valg før. Så det var også en stor ting det der med at udskrive valget,« siger Helle Thorning-Schmidt.
Under mødet i Egetræsværelset bliver ministrene briefet om, hvad de må og ikke må under en valgkamp. Derefter kigger de hinanden i øjnene. Som for at sige, at uanset hvilke kampe vi har kæmpet, ikke bare udadtil, men også mod hinanden, så var det os, der sad med omkring bordet, hvor beslutningerne træffes, som en af de tilstedeværende ministre beskriver det.
»Vi ses på den anden side,« lyder afskedssalutten.
Men ingen ved, hvad der venter om tre uger. Om de vender tilbage til nye ministertitler eller en længere ørkenvandring i opposition. Regeringen er stadig bagefter i meningsmålingerne og det eneste, der står klart for de fleste, er, at hvis sejren skal hives hjem, skal Helle Thorning-Schmidt gøre noget nær det umulige. Hun skal formå at få den stigende anerkendelse og tillid til hendes person, som især har tydeliggjort sig i det seneste halve års målinger, til at smitte af på hele hendes parti.
Helle Thorning-Schmidt er på vej op. Iført gul vest og sikkerhedshjelm står hun i en tætpakket midlertidig elevator, som er på en langtfra lydløs opfart til 19. etage i det, der med tiden vil blive til et af højhusene i den nye Carlsbergby på Vesterbro i København. På vej gennem den nye bydel har hun og hendes følge af journalister og medarbejdere i Carlsbergbyen passeret en gruppe unge mennesker, som hujer og råber efter Helle Thorning-Schmidt med en sådan begejstring, at man nær glemmer, at hendes tid som statsminister nærmest fra start har været formørket af beskyldninger om løftebrud, blæst om hende og mandens personlige skatteforhold og levevis samt intern kritik af, at Helle Thorning-Schmidt er mere blå end rød, når hun sænker selskabsskatten og sælger ud af DONG til finansgiganten Goldmann Sachs.
Men har Helle Thorning-Schmidts tid som statsminister været turbulent, så har Lars Løkke Rasmussens tid i opposition slidt endnu mere på ham. Ihvertfald på det personlige plan, viser målinger. Alligevel er blå blok stadig foran i meningsmålingerne, og Helle Thorning-Schmidt skal have det meste ud af hver en dag i valgkampen, hvis hun skal lykkes med at overbevise danskerne om, at Socialdemokraterne er bedst til at skabe job og sikre fremtidens velfærd. Ellers slutter hun blot sin regeringsperiode i finere form, end hun lagde ud. Helle Thorning-Schmidt har brug for et egentligt comeback som statsminister. Det er det, hun kæmper for her på valgkampens anden dag. I kold blæst på 19. etage i det, der endnu ikke er et færdigbygget hus.
Dansk Arbejdsgiverforening har været ude med tal, der viser, at 75 pct. af de job, der er blevet skabt under den nuværende regering, er gået til udlændinge. En meget lidt hjælpsom historie for Thorning, som hun nu forsøger at overdøve med billeder af hende selv ude i virkeligheden, når den arter sig lige efter regeringens hoved.
»Det gør helt sikkert en forskel, om det er danskere eller udlændinge, der får jobbene. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes, at danske job primært skal gå til danskere. Jeg har spurgt om det her, og de fortæller mig, at 95 pct. af dem, der er herude, er danskere. Det er et af Københavns mest spændende byggerier og det understreger, at der er gang i Danmark igen. Der er vækst også i byggebranchen. Det ser man her i dag, at der kommer til at gå næsten 500 mennesker herude på den her enorme byggeplads,« siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun skal forsøge at leve op til sit ry som en fantastisk campaigner, og det er tydeligt, at hun stråler herude i virkeligheden, uanset hvor konstrueret og stramt styret hele setup’et er. Tilrettelagt for pressens og især TV-kameraernes skyld, men med en allestedsnærværende spindoktor, der gør sit for, at intet kommer ud af kontrol. Selv babyerne, som glade forældre gerne vil have fotograferet i armene på statsministeren, da hun og hendes følge ankommer til Gunnar Nu Hansens Plads på Østerbro, opfører sig eksemplarisk.
Men der skal også deles mange røde roser ud, hvis Thorning og Co. skal indhente blå bloks forspring i meningsmålingerne. Tidligere på året mente valg-eksperter, at det var nærmest umuligt. Det siger ingen mere. Der er en fornemmelse af, at Socialdemokraterne efter at have ført en næsten snorlige kampagne siden nytår også er dem, der har lagt bedst fra land i valgkampens allerførste dage. Et billede, der bekræftes i meningsmålingerne. Også når man ser på styrkeforholdet mellem blokkene, kan Socialdemokraterne håbe, at Thornings stigende popularitet i direkte konkurrence med Løkke er begyndt at smitte af på, hvor folk vil sætte deres kryds.
I dag kan Berlingske offentliggøre en helt ny Gallup-måling, der viser, at Thorning lægger yderligere luft til Venstres formand på langt de fleste parametre. Og at Thorning siden december har overhalet Løkke, når danskerne skal vurdere, hvem der har de bedste lederevner og hvem, der vil være den bedste garant for, at der bliver ført en ansvarlig økonomisk politik.
I en skovudkant i Nordsjælland har Lars Løkke Rasmussen i anledning af valgudskrivelsen inviteret sine Facebook-venner med på en fem kilometers løbetur. Omtrent 20 har taget statsministerkandidaten på ordet. Stemningen er uformel, det skræddersyede jakkesæt er byttet ud med en løs T-shirt, og de polerede designersko er forvandlet til kondisko med reflekser og blød støtte fra hæl til tå.
Der grines, når partiformanden afstår Ekstra Bladets tilbud om et sundhedstjek fra det medbragte blodtryksapparat. Sådanne tilbud bør man jo betale for, og det er næppe bilagsført, joker Løkke med slet skjulte henvisninger til Ekstra Bladets mange bilagshistorier om hovedpersonen selv.
Han taler videre med de fremmødte, hilser på dem en for en, inden starten går. Og her løber vi så under grønne trækroner og over mudderhuller. Til lyden af spørgsmål om offentlig vækst og »det der med« kontanthjælpsloftet og jobskabelsen frem mod 2020, som en Facebook-ven gerne vil høre mere om. Og med en Venstre-formand, der svarer høfligt, men kontrolleret uden at åbne for konkrete initiativer, hver gang der spørges ind til hans ambitioner.
»Jeg har været velfærdspolitiker, siden jeg kom i byrådet for 30 år siden. Jeg har reformeret ældreomsorgen i Græsted, jeg tog hul på at reformere sundhedssektoren, da jeg blev amtsborgmester. Jeg har samlet sygehusene, gav patienterne unikke patientrettigheder. Jeg har lavet kommunalreformen. Jeg har arbejdet med omstilling af den offentlige sektor, så det giver mest mulig kvalitet. Det vil jeg bare minde stilfærdigt om, hvis man tror, at jeg vil sætte velfærden over styr. Meget taler for sig selv,« siger Lars Løkke Rasmussen.
Når man de seneste måneder har haft uformelle samtaler med Venstre-folk på Christiansborg, har man ikke kunne lade være med at spore en vis fortrøstning. Nok var partiet under valgresultatet, men blå bloks forspring var så stort, at de færreste kunne tro, at Socialdemokraterne vil kunne hente det på en 23 dage lang valgkamp.
Men som man løber der i Geels Skov, er stemningen anderledes. I splitsekunder mellem de uformelle samtaler og Løkkes karakteristiske skæve smil til de fremmødte venner fra Facebook, kan man mærke den der »hvad-nu-hvis-vi-taber« nervøsitet, som ingen rigtig taler højlydt om i Venstre. En nyslået bekymring over dalende meningsmålinger og en styrket Helle Thorning-Schmidt, der har indledt valgkampen med at gøre forskellen med rød og blå blok til spørgsmål om et enkelt mandat i visse målinger, og som i danskernes øjne har noget Løkke ikke har. Troværdighed.
Venstres formand er ikke blot sat i løb på den anden dag i valgkampen. Denne torsdag er det også præcis et år siden, at formandsopgøret i Venstre eskalerede med Jens Rohdes – og senere adskillige folketingsmedlemmers – krav om Løkkes afgang.
For selv om det efterhånden berømte møde i Odense 3. juni 2014 udviklede sig til en historisk og vellykket redningsaktion for Løkke, så blev han efterladt med et blakket image og en nedslidt troværdighed, der med GGGI-sagen og dyre flyrejser for udviklingskroner, allerede var sat delvist over styr.
»Jeg er pinlig opmærksom på, at det, man kan kalde min personlige troværdighed, som jeg sondrer fra den politiske dimension, har fået alvorlige skræmmer. Det er jeg jo pinlig bevidst om,« svarer Lars Løkke Rasmussen, da Berlingske efter turen i Geels Skov spørger til partiformandens syn på sine personlige udfordringer i den igangværende valgkamp.
I den helt nye Gallup-måling, mener 54 pct. af vælgerne, at Helle Thorning-Schmidt har den mest sympatiske udstråling af de to statsministerkandidater, mens kun 14 pct. siger det samme om Lars Løkke Rasmussen. 51 pct. af vælgerne mener, at Helle Thorning-Schmidt har mest troværdighed, mens 12 pct. mener, at det er Lars Løkke Rasmussen. Og når der spørges til moral, mener kun otte pct. at Løkke overgår Thorning, mens 48 pct. mener Socialdemokraternes leder overgår oppositionens leder.
Det er i det lys, man må forstå, at vælgernes syn på Lars Løkke Rasmussens karakter er hele blå bloks akilleshæl under valgkampen. Desto mere vil en sejr til de fire borgerlige partier og Venstres formand ikke kun gøre ham til den første statsminister i 40 år, der generobrer Statsministeriet, men også udgøre et politisk studie i personlig overlevelseskamp.
Lige meget om Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen ender som vinder af valget, er der tale om store politiske comebacks . Og sandt er det, at de begge to har overlevet politiske kriser af en sådan voldsomhed og til tider personlig karakter, at de fleste mennesker nok ville være bukket under. Og lige så sandt er det, at der med overvejende sandsynlighed kun er plads til én af dem i dansk politik efter dette valg.
Under valgkampen vil de politiske fronter blive trukket hårdt op, hvilket vi allerede så under valgudskrivelsen i Statsministeriet, hvor Helle Thorning-Schmidt bad danskerne vælge mellem Løkkes nulvækst eller Socialdemokraternes investering i offentlig velfærd. Vil du have Lars Løkke eller 39 milliarder kr. i velfærd, kunne hun ligeså godt have sagt, som Hans Mortensen i Weekendavisen bemærkede.
På Venstres pressemøde en time senere lovede Løkke, at han ville ændre Danmark, så det bedre kunne betale sig at arbejde. For det vil Helle Thorning-Schmidt ikke, må man forstå.
Sikkert er det, at skræmmebillederne ikke holder. Dele af den offentlige sektor – ikke mindst sundhedssektoren vil også blive tilført nye penge, hvis Løkke vinder valget. Og den nuværende regeringen har allerede gennemført reformer, som betyder, at det bedre kan betale sig at arbejde – sammen med bl.a. Venstre. For de to partier er ikke mere uenige end, at de har kunne enes om de måske mest betydningsfulde reformer, som er indgået de seneste fire år. To vækstaftaler, en skattereform, en finanslov og et folkeskoleforlig for at nævne en håndfuld.
En optælling af afstemningerne i Folketinget siden valget i 2011 viser, at de to partier har stemt sammen i 73 pct. af samtlige afstemninger i Folketinget. Det er hverken mere eller mindre end under Lars Løkke Rasmussens tid i Statsministeriet.
»Fremtiden i dansk politik beror på alle. Hvis Helle Thorning-Schmidt efter eventuelt at have tabt regeringsmagten indtager samme attitude til en regering under min ledelse, som vi har gjort i forhold til en regering under deres ledelse, jamen så er der masser af rum for et bredt samarbejde fortsat,« lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.
Vinder han, betragtes det dog som mest sandsynligt, at han fremover kommer til at krydse klinger med den socialdemokratiske kronprinsesse, Mette Frederiksen. Ulig, hvordan det plejer at være, synes der lige nu at være mest forudsigelighed omkring arvefølgen hos Socialdemokraterne, hvor de fleste forventer, at Thorning selv vil trække sig i tilfælde af et valgnederlag.
Selv om Venstres næstformand Kristian Jensen står klar i kulissen, hvis Løkkes person ender med at koste Venstre magten, så er et formandsvalg langtfra urealistisk, lyder vurderingen i partiet, hvor først og fremmest Søren Gade ses som en oplagt modkandidat.
Men alt det er spekulationer.
Det afhænger helt af om, det bliver Thorning eller Løkke, der gør et historisk comeback.