Forventningerne var på højde med en pyramide, da videnskabsmænd fra universitetet i Torino tidligere på året indledte en jagt på hemmeligheder bag væggene i den egyptiske konge Tutankhamons gravkammer i Kongernes Dal, Egypten.

»Hvem ved, hvad vi kan finde, når vi scanner området? Det bliver et omfattende og hårdt videnskabeligt arbejde og vil vare adskillige dage eller uger,« udtalte lederen af projektet, professor dr. Franco Porcelli, til The Independent i februar.