Har man arbejde ...
Man har ret til sociale ydelser, når man arbejder i et andet EU-land. Det fremgår af EUs opholdsdirektiv fra 2004, der skelner mellem erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive EU-borgere.
... kan man få sociale ydelser ...
Økonomisk aktive (arbejdstagere, selvstændige) og deres familiemedlemmer har samme rettigheder som værtslandets borgere bl.a. i forhold til at modtage sociale ydelser.
... men er man arbejdsløs, må man klare sig selv ...
Ikke-erhvervsaktive (f.eks. studerende, jobsøgende og pensionister) må opholde sig i et andet EU-land i op til tre måneder. Værtslandet har ikke pligt til at udbetale sociale ydelser eller studiestøtte. Opholder ikke-erhvervsaktive (f.eks. studerende eller jobsøgende) sig i et andet EU-land i mere end tre måneder, skal de forsørge sig selv og deres familie med egne midler, have en sygeforsikring og ikke være en »urimelig byrde« for værtslandet.
... medmindre man har stærkest tilknytning til værtslandet ...
Efter tre måneder kan ikke-erhvervsaktive kun få sociale ydelser, hvis værtslandets myndigheder fastslår, at personen har reel tilknytning til landet. Testen er en samlet vurdering af ansøgerens individuelle situation. Der tages højde for bl.a. opholdets varighed, motivation, familiesituation, sædvanligt opholdssted og intention.
... og slipper pengene op, og har man ikke stærkest tilknytning til værtslandet ...
Hvis en ikke-arbejdstagers penge slipper op under opholdet, så borgeren er nødt til at søge om økonomisk bistand fra værtslandet, må værtslandet ifølge direktivet »vise finansiel solidaritet med EU-borgerne«. Men denne solidaritet »kan ikke være ubegrænset,« fastslåes det.
... risikerer man at blive smidt ud ...
Hvis borgeren er blevet en »urimelig byrde«, kan opholdstilladelsen ophæves, og borgeren må forlade landet. Forudsætning for udvisning er, at der er taget »nødvendige forholdsregler«, eksempelvis en individuel, personlig vurdering.
