Ingen tvivl om det. Berlingske kom til at forstyrre arbejdsroen både på Københavns Rådhus og hos Københavns Politi, da vi med nogle lokale vidner i denne uge stillede spørgsmålstegn ved, om Tingbjerg efter års kamp mod bandekriminalitet, vold, tyverier og indbrud nu er på vej til at blive en bare nogenlunde normaliseret bydel af København og ikke længere en frygtet indvandrerghetto fyldt med sociale problemer, utryghed og bandekrig. Det hele startede med en kronik af en studerende, som havde været frivillig socialarbejder i området, og med et interview med præsten ved Tingbjerg Kirke og en socialrådgiver samme sted.

Ifølge dem og flere andre lokale vidner er Tingbjerg ikke på rette vej endnu, og utrygheden og mafiatilstanden eksisterer endnu. »Skræmmekampagne« skrev overborgmesteren her i avisen, og hos politiet udtalte man til os, at det gik rigtigt godt ude i Tingbjerg. Ja, kan man sige. De er i det mindste holdt op med at skyde på hinanden eller opkræve beskyttelsespenge i bandemiljøet, som det foregik i 2009. Men skal det være det nye normale i et boligkvarter med 6.000 beboere og godt 2.000 husstande, at man som i Tingbjerg i år skal have op til nu 172 anmeldte indbrud, tyverier og voldsepisoder? Er det nye normale, at den, der udtaler sig kritisk, dagen efter skal forvente en brosten gennem ruden, som præsten i Tingbjerg oplevede det forleden? Eller at den, der skal vidne i en retssag om tyveri, skal forvente dagen før retsmødet at vågne op til, at hans bil er overmalet med arabiske bogstaver og en besked om »Pas dig selv«, som Spar-købmanden i Tingbjerg oplevede det for 14 måneder siden? Er det det nye normale, at nogle af samfundets svageste skal sidde fast i utrygheden, mens de såkaldt ressourcestærke tilflyttere med job og gode indtægter, som skulle forny kvarteret, flygter efter kort tid?

Utrygheden i Tingbjerg er i aften- og nattetimerne 37 % hos befolkningen i Tingbjerg, mens den kun er 17 % i resten af København. Andelen af folk uden for arbejdsmarkedet var 38 % i 2007. I år er det 28 %. Er det godt nok eller skidt?

Tilsyneladende er der mange nuancer i holdningerne til Tingbjergs aktuelle situation. Der er dem, der glædes over den rigtige retning, og som socialborgmester Jesper Christensen lovpriser udviklingen. Og så er der de beboere og vidner, som Berlingske har givet stemme i den forløbne uge, der har givet os den konklusion, at der i Tingbjerg stadig råder et parallelsamfund og mafiametoder, som ikke er acceptable. Når man lytter til dem, der er irriteret over, at kritiske røster nu i medierne igen skaber debat om Tingbjerg, så er der næsten altid et »men« i lovprisningen af udviklingen i erkendelse af, at kriminaliteten og utrygheden stadig er for høj.

Vi skal åbenbart bare ikke tale om det. Lytter man til et beboermøde forleden, så er politiet for lidt til stede, og området kues stadig af en vis utryghed. Vi har fået mange henvendelser på artiklerne om Tingbjerg. Størstedelen af dem med ønske om anonymitet. Hvad siger det lige om forholdene i bydelen? Og vi har fået henvendelser, som forsøger at tilsværte kritikerne og gøre dem til racister. Vi mener, det er utåleligt, at det ikke skulle være muligt for medier at sætte fokus på et problematisk område, som helt klart var værre for fem år siden, men som bestemt ikke er godt nu.