For et år siden slog det mig: Gud, det er jo snart påske, og så loggede jeg på Facebook for at få fat i de gamle kammerater fra retorikstudiet. De seneste år har jeg inviteret dem til påskeparty, og 2016 skulle da ikke være en undtagelse.

Men jeg var sent ude, og jeg vidste det godt. De syv drenge har mange bolde i luften – speciale, studiejob og halve aftaler om tinder-dates, og går man efter at finde en lørdag, hvor det passer alle, skal man forberede sig på lange diplomatiske forhandlinger. Præcis som i alle andre digitaliserede vennegrupper.

Jeg gjorde noget andet: Jeg sendte en indbydelse til hver af de syv. Altså en rigtig indbydelse, håndskrevet og det hele. Den efterlod ingen tomme pladser til forhandlinger om tid og sted. Lørdag 16. april kl. 18.30. Kom hvis du vil.

Et par dage efter så jeg alle mine postkort igen. Denne gang affotograferet og uploadet i Facebook-gruppen af de benovede »mellenials«, der ikke havde fået et rigtigt brev, siden mormor stadig var i live. Alle meldte straks tilbage, at de var totalt klar på 16. april.

I dag ligger PostNord i kunstigt koma, og det er et reelt diskussionsemne, om man ikke bare skulle slukke for respiratoren. Det koster da også omtrent det samme at sende et brev, som det koster at køre to zoner på et rejsekort og aflevere det personligt.

Alligevel kan brevmediet noget unikt. Selvfølgelig kan du bruge det til at udkrænge din sorte sjæl i bodsgang til ekskæresten, men det er ligeså stærkt på et rent praktisk plan. Her er tre ting, jeg lærte:

1. Når du har skrevet noget i et brev, er det definitivt. Hvis du har skrevet, at du vil mødes 16. april, skriver din veninde ikke tilbage og foreslår noget andet. På den måde er brevet en monolog. Hvis du var åben for forhandling, ville du jo sende en sms, så hun hurtigt kunne svare.

2. Når du sender et brev, skaber du en seriøs ramme for kommunikationen. Du har brugt tid på at skrive det og penge på at sende det. Det får din heldige fætter til at give dig et ærligt og forpligtende svar af den type, som der ikke gives mange af på Facebook.

3. Det sidste punkt er det vigtigste. Din ven bliver glad. Måske ligefrem rørt. Og hvis det er en festinvitation, du sender, hyper du også festen. Lægger i kakkelovnen til et brag.

Faktisk styrkes brevets egenskaber kun af den teknologiske udvikling, for den får brevmediets unikke karakteristika til at stå tydeligere frem. Jo dyrere det bliver at sende et brev, des mere ekstravagant bliver det. Jo nemmere Facebook-samtalen bliver, des mere forpligtende virker brevet.

PostNord er ved at dø, fordi brevet er ved at dø, og det er en skam. Dette er derfor en påmindelse om brevets styrker. Jeg skal i hvert fald snart i Føtex igen og købe frimærker.

Frederik May er BA i retorik og lærervikar.