Katrine Bisgaard Høy er i dag chef for IT Business Consulting i Novo Nordisk. Da hun var gravid med sit andet barn, fik hun tilbudt en karrierefremmende stilling i Novo Nordisk. Hun skulle tiltræde et halvt år efter fødslen. En stilling, der normalt anses som et springbræt opad til et lederjob.
Hun og hendes mand blev enige om at deles om barslen, så hun kunne vende tilbage til arbejdet efter omtrent syv måneders fravær. Hun var glad for deres beslutning om at fordele barslen mere ligeligt. En beslutning, de havde taget, før Katrine fødte.
