Klokken nærmede sig tre om natten, da politiet nåede den græske ambassade i København. En væske, der senere viser sig at være hjemmelavet napalm, klistrede stadig til stentrappen under den forkullede hoveddør. Med et par spande vand havde to årvågne naboer dog allerede kvalt flammerne, da betjentene ankom.
Til gengæld opdagede betjentene noget andet. Ved første øjekast kunne det beskedne graffititegn til venstre for døren ligne en bagatel. Tegnet var sort. En stjerne dominerede højre side af cirklen, mens fem pile pegede ind mod midten.
Godt halvandet år senere er det beskedne tegn ikke en bagatel. Tegnet er nemlig symbolet for den græske, anarkistiske bevægelse »Conspiracy of Fire Cells« og er blevet en vigtig brik i en stor, aktuel sag om venstreradikal brandterror.
I næste uge skal Københavns Byret finde frem til, om fem unge mænd skal dømmes for brandstiftelse på ambassaden i april sidste år samt en lang række andre ildspåsættelser og planer om endnu flere mod politiske mål som Christiansborg, Faderhuset og Livgardens bygninger ved Kongens Have. Retten skal desuden afgøre, om mændene skal dømmes efter lovens strengeste terrorparagraf, der aldrig tidligere har været brugt i sager om ikke-islamistisk terror.
Tegnet antyder imidlertid ikke kun et muligt motiv til en påsat brand i Danmark. Symbolet synes også at trække en direkte tråd til et globalt netværk af anarkister, der inspirerer hindanden og udfører aktioner i solidaritet med fængslede aktivister i andre dele af verden. Det fortæller Brady Kiesling, der om kort tid udgiver en bog om græsk anarkisme og tidligere har arbejdet som amerikansk diplomat i Grækenland.
»Når anarkister bliver fængslet rundt omkring i verden, viser forskellige grupper solidaritet på tværs af nationalgrænserne,« siger han.
»Branden kan muligvis også tolkes som en slags tak for hjælpen. For nogle år siden var der er politiaktion på Christiania. Dengang angreb græske anarkister det danske institut i Grækenland med maling.«
I Københavns Byret har en af anklagerne i den verserende sag, vicestatsadvokat Bo Bjerregaard, peget på, at bevægelsen »Conspiracy of Fire Cells« tidligere har haft held med at »aktivere« ligesindede i udlandet. Den græske gruppe har selv stået bag adskillige brevbomber sendt til ambassader og toppolitikere. Via erklæringer på internettet har medlemmerne opfordret grupper i udlandet til lignende aktioner.
Den danske anklager har i retten lagt vægt på, at en af de fem tiltalte har læst artikler om gruppen, ligesom en ransagning af hans computer afslørede et billede af flere medlemmer af en italiensk terrorgruppe med forbindelser til grækerne. Den tiltalte, 24-årige FP, har nægtet at udtale sig i retten. Men uanset om han og de fire øvrige tiltalte er gerningsmændene til brandstiftelsen, er det ikke første gang, at europæiske brandstiftere dedikerer forbrydelser til grækerne.
Sidste år tog en hollandsk gruppe eksempelvis ansvaret for et brandanslag mod Rabobanks hovedkvarter i Utrecht. Ifølge en erklæring på internettet var angrebet mod »fascisterne fra Rabobank« en solidaritetserklæring med de fængslede »brødre« i Grækenland.
Mange medlemmer af Conspiracy of Fire Cells sidder efterhånden i fængsel, men gruppen har tidligere arbejdet målrettet med aktioner mod ambassader for lande, der har fængslet anarkister, fortæller Brady Kiesling.
Det globale netværk er løst funderet, fortsætter han. Grupperne kommunikerer sjældent direkte. De lægger opfordringer på internettet og forsøger at inspirere hinanden med aktioner, der bliver omtalt i pressen.
»Der er ikke en speciel ideologisk stringens i budskaberne. I bund og grund handler det om at dedikere angreb til hinanden, for at sige: »Vi er her. I er der. Vi er en del af en stor bevægelse,«« siger Brady Kiesling og sammenligner strategien med de gamle indianeres brug af røgsignaler.
»Budskaberne skal holde gejsten oppe og give myndighederne et indtryk af en stor og farlig enhed.«
Spørgsmålet er, om det billede er reelt. Ifølge den seneste udgave af Europols årlige rapport om den europæiske terrorsituation, har EU-landene i 2011 rapporteret sager om i alt 37 anarkistiske og venstreorienterede terrorangreb.
Antallet er en anelse mindre end året før, og Brady Kiesling mener ikke, der er tegn på en eskalerende bevægelse. Især i Italien og Grækenland har grupper forsøgt at udnytte frustrationerne over den økonomiske krise til at skabe opbakning, men succesen har været meget begrænset.
Kendes én eller flere af de fem tiltalte ved byretten skyldig i terrorisme, kan man dog forvente en reaktion fra solidariske anarkister, mener Brady Kiesling.
»Det er meget sandsynligt, at der vil komme angreb på danske ambassader. Ikke dødelige angreb, men ildspåsættelser, graffiti, smadrede bilruder og den slags,« siger han.
Chris Holmsted Larsen, der forsker i politisk ekstremisme ved Roskilde Universitet, mener ikke, at den aktuelle sag bør sprede søvnløshed på de danske ambassader.
»Jeg tvivler på, at netop sagen mod de her fem danskere vil skabe den helt store virak. Der sker mere presserende ting rundt om i Europa,« siger han.
Politiets Efterretningstjeneste, PET, ønsker ikke at udtale sig om truslen fra anarkistiske og venstreekstremistiske miljøer, mens retten behandler en konkret sag. I rapporten »Beretning 2008-2010« skriver tjenesten dog, at det venstreekstremistiske miljø er kendetegnet ved en stigende professionalisering og internationalisering.
Chris Holmsted Larsen hæfter sig alligevel ved, at ingen har taget ansvar for de brandattentater, der indgår i sagen mod de unge mænd. Fire af dem erkender et enkelt forsøg på brandstiftelse ved Politiskolen i Brøndby. De nægter til gengæld, at forsættet var terror, og i retten har de forklaret hændelsen med »frustationer« over politiet. Udover symbolet for Conspiracy of Fire Cells har ingen - heller ikke anonymt - knyttet en erklæring til brandene eller på anden måde tilkendegivet noget, der indikerer et politisk motiv.
Derfor mener den danske forsker ikke, at aktionerne varsler en ny bølge af politisk vold i Danmark. Som det ofte har været tilfældet i andre lande, mangler ideologien bag attentaterne styrke, mener han:
»Normalt tager gerningsmændene i det mindste ansvar og vedkender sig det, de har gjort. Her er der er ikke meget, der tyder på et særligt sammenhængende tankegods bag handlingerne,« siger han.
I København Byret mener anklagemyndigheden ikke desto mindre, at der er en rød tråd mellem de forskellige mål. De repræsenterer nemlig anarkisternes store fjender i skikkelse af kapitalen og statsmagten.
Brandstiftelse kan straffes som terror, hvis motivet eksempelvis har været at »skræmme en befolkning i alvorlig grad«. Det har det næppe i den verserende sag, mener 23-årige PJs forsvarer, Hanne Reumert:
»Der er jo ingen idé i at true en hel befolkning, hvis der ikke er nogen, der ved, at det er dét, man gør,« sagde hun under retsmødet tirsdag.
I næste uge bliver vi meget klogere, når retsformanden læser skyldskendelsen op torsdag eftermiddag.