»Hallo,« blev der nok råbt, da verdens allerførste mobilopringning fandt sted i dag for præcis 40 år siden.
Det var Martin Cooper, som 3. april 1973 løftede ikke røret men telefonen og ringede - og der skulle en vis mængde armkræfter til for at holde håndvægten i en enkelt hånd. Han var ansat i den amerikanske mobilproducent Motorola, som internetgiganten Google købte sidste år for 12,5 milliarder dollar, og han stod med en Motorola DynaTAC på det sydlige Manhattan.
»Den første mobiltelefon vejede over et kilo, og man kunne kun tale i den i 20 minutter, før batteriet løb ud. Og det er sådan set meget godt, for man kunne alligevel ikke holde den oppe ret meget længere,« konstaterede Martin Cooper, der i dag er 85 år, i et interview for nogle år siden.
Motorola hævdede ellers, at DynaTAC-telefonen kunne holde i 35 minutter. Og så tog det i øvrigt ti timer at lade den næsten 23 cm lange telefon med antenne op.
Voldsomt vokseværk
Der er sket en hel del siden 3. april 1973. I dag omsætter telebranchen for 7.000 milliarder kroner, og mobiltelefonen spiller en helt afgørende rolle på verdensscenen.
Forunderligt nok har nutidens mobiltelefoner vokseværk og nærmer sig snart i størrelse - men dog ikke i tykkelse - de allerførste mobiltelefoner. De skal nemlig kunne mere og mere og fungere som små computere med skærmstørrelser, der nærmer sig de dimensioner, som de til gengæld krympende tavlecomputere oplever.
Der findes i dag henved syv milliarder mobiltelefoner i verden, og priserne rasler ned. I Netto kan man nu købe en fin Nokia-lommetelefon af ældre design for lige over en hundredkroneseddel. I 1983 kostede de første mobiltelefoner i almindeligt salg små 3.500 dollar eller lige over 20.000 kr.
Mere indviklet end nødvendigt
Martin Coopers egen vision om mobiltelefonen opstod sidst i 1960erne, da biltelefonen blev opfundet af det amerikanske teleselskab AT&T. Han ønskede at skabe »noget, der kunne repræsentere et individ, så man kunne knytte et nummer og ikke et sted, ikke et skrivebord, ikke et hjem men en person til det,« har han tidligere sagt til britiske BBC.
Han er i dag bruger af det sociale netværk Twitter og har her skrevet, at han har gode erfaringer med de nye Windows Phone 8, »men alle styresystemer er mere komplekse, end de behøvede at være«, lyder dommen - samme kritik, som han i sin tid rettede mod Apples iPhone.
Han arbejdede hos Motorola i 29 år og grundlagde i 1992 sin egen telekommunikationsvirksomhed, Arraycomm, som designede intelligente antenner.
Norden i front med første internationale mobilnet
1. oktober 1981 blev verdens første tværnationale mobilnet, det nordiske mobiltelefonnet (NMT), født. Det lagde standarden for dagens internationale mobilnet, hvor man kan bruge samme mobiltelefon i rigtigt mange lande.
Først 7. september 1987 underskrev 15 europæiske lande med de nordiske i spidsen i København en af de nok vigtigste aftaler, som har været altafgørende for, hvordan vi kommunikerer i dag, nemlig den aftale, som skabte det verdensomspændende mobilnet, GSM. Dermed overtrumfede Europa amerikanerne og stillede med et meget mere moderne system. Til gengæld høstede Danmark aldrig frugterne af at have været med helt i front.
Den første, danske GSM-mast stod på Margretheholmen ved Holmen i København i slutningen af 1991, og så gik det stærkt. NMT-mobilmasterne kunne i vidt omfang bruges til det nye GSM-udstyr.
Apple ændrede spillereglerne
Men selv om mobilen har haft en lang vej til dér, hvor den er i dag, var det særligt Apple, der formåede at lave folks hang til sniksnak om til en hurtigstrømmende flod af kolde kontanter. Da Apple-stifter Steve Jobs i 2007 præsenterede den første iPhone, var den teknisk ikke specielt revolutionerende i forhold til den tids topmobiler fra datidens mobilstjerne, Nokia, men Apple formåede at gøre smartphonen til hvermandseje - og fandt på driftig vis på en hel bunke nye indtægtsstrømme fra de mobile enheder, f.eks. apps, musik, magasiner og aviser og i fremtiden måske også bankforretninger.
Før smartphonens år 0 tjente Nokia penge på salg af mobiler, mens teleselskaberne tjente penge, når folk brugte dem - fortrinsvis til at tale i og sende SMSer fra. Apples entré vendte alt på hovedet. Nokia rutchede fra en markedsandel pænt over 50 pct. til nu blot ganske få procent, mens Google i dag kan nyde tilstedeværelse på næsten tre ud af fire af alle solgte smartphones. Softwareselskabernes entré har skabt en ny situation, hvor de fleste store kvantespring er software, snarere end hardware, og hvor selv Nokia har måttet droppe sit eget engang så dominerende smartphonesystem, Symbian, og i stedet satse hele butikken på at producere mobiler med Microsofts styresystem, Windows Phone 8. Nokias dengang nye topchef, Stephen Elop, udtalte i forbindelse med strategiomlægningen, at mobilverdenen ikke længere var en kamp om hardware, men om økosystemer og software.
Udviklingen har på mindre end syv år skabt en kæmpestor ny branche af app-udviklere og tjenesteudbydere, der enten helt eller delvis henter deres omsætning fra smarpthones. Finske Rovio, der står bag Angry Birds, er blot et eksempel blandt mange på den nye verden, hvor selv en purung norsk programmør blev millionær på rekordtid, da hans spil, Wordfeud, blev en global landeplage.
Markedet mættes
Frem til nu har smartphonen været en buldrende succes, men væksten er sket i et tomt marked, hvor flertallet af købere ikke i forvejen havde en smartphone. Efterhånden som markedet mættes, og konkurrencen øges, er der risiko for, at de potentielle indtægter også falder, og derfor er selskaberne nødt til at holde en høj innovationshastighed, hvis de skal blive ved med at opfinde nye smarte dimser og apps, som folk vil betale for.
I denne tid er det særligt »selftracking« - altså måling af sig selv - der hitter, og her spiller smartphonen rollen som centrum i en verden af skridttællere, digitale badevægte, pulsmålere, blodsukkermålere og søvnmønstermålere. For ganske få uger siden lancerede Samsung sin Galaxy S4, hvor selskabet netop har sat selftracking i centrum via både software og en række tilkøbsdimser, der skal hjælpe brugerne med at overvåge deres kost, motion og søvn.
Selftracking er dog blot et blandt mange eksempler på mobilens nye rolle - et andet er dens status som knudepunkt i medieforbrug, hvor det bliver mere og mere normalt at streame både musik og film til mobilskærmen, der også tjener som manges primære adgang til nyheder, information og underholdning f.eks. i toget på vej til arbejde - eller med andre ord: Det økosystem af tilbud om mobilindhold, som Nokia-chefen talte om, da han i 2011 effektivt tog livet af det Symbian-system, som millioner af mennesker verden over er vokset op med.
Fremtiden
Hastigheden, hvormed innovationen foregår, gør det stort set umuligt at spå om fremtiden, men meget tyder på, at såkaldte ‘cloud’-tjenester - altså netbaserede tjenester - vil komme til at spille en større rolle for mobilerne i fremtiden. For nylig lancerede organisationen Mozilla den første rendyrkede webmobil med systemet Firefox OS som motor. Disse mobiler rummer meget få data, for alt - både apps/programmer og dataplads - leveres via mobilnettet, efterhånden som folk får brug for det. Det betyder billige, små telefoner, der kan en masse uden særligt megen teknik. I kombination med nye materialer skaber den udvikling uanede perspektiver, og for nylig modtog en alliance af virksomheder, bl.a. Nokia, et rekordstort beløb fra EU - penge, der skal fremme udviklingen af materialet grafen, som er stenhårdt og samtidig papirtyndt og dermed oplagt til telefoner med formfaktorer, vi slet ikke kender i dag, og som måske blot kommer til at tjene som et digitalt vindue ud mod den verden af indhold, der findes på nettet.
»Fjenden« i røret
Hvem Martin Cooper så ringede til dengang i 1973? Det var såmænd teknikchefen for AT&T og dermed Martin Coopers »arbejdsfjende«, Joel Engel, der var i den anden ende. Opkaldet blev sendt fra en mobilantenne på et højhus i New York og ført gennem fastnettet til Joel Engel, som arbejdede i de berømte Bell-laboratorier.
Der gik imidlertid ti år, fra de talte sammen, til den amerikanske telestyrelse frigav de første frekvenser til mobiltelefoni.
Det var Japan, der blev det første land, som kunne åbne et almindeligt mobilnet. Det skete i 1979.
