Generelt synes jeg filmanmeldere har tendens til at tage lidt for varsomt på de smalle film. Også selv om de ligesom i tilfældet ”The Fits”, for det meste fejler. Det er for så vidt sympatisk nok, men i sidste ende bør man være lige kritisk overfor alle genrer. Toni er en pige på 11 år, der går til boksetræning. Hun er stille, observerende og hårdt arbejdende og i træningskomplekset fascineres hun af større piger, der dyrker dans og cheerleading.

Inden den del af historien for alvor når at blive foldet ud, dukker der dog en sælsom epidemi op i området. En for en får pigerne noget der ligner epileptiske anfald. Er der noget galt med drikkevandet eller er instruktøren blot desperat efter at forsøge noget nyt uden at ane, hvad hun skal gøre? Det ligner mest det sidste, for historien om Toni har sympatiske elementer a la ”Billy Elliott” og kunne ligne den slags blide coming of age film, men hverken fortællemæssigt eller når det gælder teknikken, er der noget at beundre for alvor.