Egentlig havde han forladt dansk politik. Egentlig havde de Radikales Martin Lidegaard lagt Christiansborg bag sig efter folketingsvalget i 2007, hvor et dårligt valg til de Radikale betød et farvel til magtens centrum.
Og da folketingsvalget i 2011 nærmede sig, besluttede den nu tidligere minister ikke at genopstille.
I mellemtiden havde Lidegaard for alvor kastet sig ind i kampen for klimaet. Efter sit exit fra dansk politik stiftede han i 2008 den grønne tænketank Concito, hvor han samtidig var formand. En tænketank, hvis formål blandt andet er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser.
»Jeg blev spurgt af flere forskellige, hvorfor jeg ikke lavede en dansk »Al Gore«. Og så tænkte jeg, at det var en meget god idé. Det tog kun tre måneder at stifte det hele. Det var et ret fantastisk projekt,« siger Martin Lidegaard.
Men da Helle Thorning-Schmidt (S) vandt nøglerne til Statsministeriet over Lars Løkke Rasmussen (V) ved folketingsvalget i 2011, havde den nye SRSF-regering brug for en minister på klimaområdet. Med de Radikale som en magtfuld regeringspartner blev Lidegaard hevet ind som klima-, energi- og bygningsminister, skønt han ikke var folkevalgt. Dermed blev formandsposten i Concito droppet til fordel for indflydelse på Danmarks klimadagsorden.
»Når man får tilbuddet om at stå i spidsen for hele Danmarks klimapolitik, så siger man ikke nej. Det var selvfølgelig drømmejobbet. Det er svært at sige nej til at sidde for bordenden,« siger Lidegaard.
Største bedrift nogensinde
Her sad han de næste tre år, hvor han var med til at vedtage et historisk bredt energiforlig i 2012 med alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance. Den dag i dag betragter Lidegaard aftalen som »sin største bedrift nogensinde«. Aftalen fastsatte blandt andet konkrete mål for CO2-udledning og vedvarende energi. Samme år vedtog et flertal på Christiansborg solcelleloven, der åbnede for statsstøtte til etablering af større solcelleanlæg. En fejl i loven betød dog, at det samtidig blev muligt at etablere mange store anlæg ved siden af hinanden.
Men allerede inden solcelleloven blev vedtaget, var Martin Lidegaard orienteret om fejlen. Sagen bragte den radikale minister i modvind, hvor han fik en såkaldt næse for ikke at orientere Folketinget tilstrækkeligt.
»Det var helt klart min værste stund som minister,« siger Lidegaard om forløbet i dag.
Posten som klima-, energi- og bygningsminister blev skiftet ud med posten som udenrigsminister i 2014. Den post bestred han indtil folketingsvalget i 2015, hvor SR-regeringen tabte regeringsmagten.
En del af fritiden bruger Lidegaard på sin familie, hvor han har en fem måneder gammel søn. Derudover elsker han at lave mad.