Over hele verden står kvinde i disse uger frem og fortæller, hvordan deres liv rummer et før- og et efter-øjeblik. Et punkt, hvor selvværdet, tilliden og karrieren blev erstattet af ensom, vrede og tvivl. Det begyndte med anklagerne mod filmmogulen Harvey Weinstein og er fortsat hele vejen til Danmark. Undervejs er mange beretninger kommet til, og selv om de spænder over alt fra fortolkningen af en kollegas blik til fuldbyrdet voldtægt, er de samlet under samme #Metoo-banner.
Mens de første beretninger anonymiserede gerningsmanden, er kampagnen på det seneste dage blevet langt mere aggressiv. En række kultur- og mediepersoner fra ind- og udland er blevet udpeget som krænkere og voldtægtsforbrydere. Det har ført til kritik af kampagnen for at have udviklet sig til en veritabel folkedomstol, der dæmoniserer mænd og ødelægger liv og karriere for personer, der ikke er dømt. I et retssamfund kan man ikke bare fremsætte beskyldninger om voldtægt og sexchikane mod alle og enhver, slyder det fra juraprofessor ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller.