Det er ok at fyre 18-årige
Det er helt i orden at fyre unge, når de fylder 18 år, fastslår Vestre Landsret. HK anker dommen, mens Dansk Erhverv er godt tilfreds.
Det er helt i orden at fyre unge, når de fylder 18 år, fastslår Vestre Landsret. HK anker dommen, mens Dansk Erhverv er godt tilfreds.
De fleste unge glæder sig til den dag, de kan puste 18 lys ud på lagkagen og dermed kalde sig selv myndig. Men nu kan de unge samtidig se frem til en fyreseddel.
Det er nemlig i orden at fyre en medarbejder, fordi han fylder 18 og dermed skal have mere i løn. Det har Østre Landsret netop afgjort.
Den på det tidspunkt 17-årige John Hammerdorf blev fyret fra Irma i Roskilde en uge, inden han skulle have voksen-løn.
Det er nu tre år siden. John Hammerdorfs fagforening HK lagde sag an mod Irma, og i dag faldt der så dom i Østre Landsret. En dom der frifinder Irma og går HK imod.
HK Handels formand Jørgen Hoppe vil med det samme anke dommen til Højesteret.
- Den er så principiel, at vi simpelthen er nødt til at køre igennem. Det betyder, at indtil videre kan de arbejde og få mindre i løn, selvom de laver præcis det samme som de voksne. Men nu prøver vi at få den til højesteret så hurtigt som muligt, så må vi se, hvad der kommer ud af det, siger han til DR København.
Dansk Erhverv tilfredse
Dansk Erhverv glade Hos Dansk Erhverv er man yderst tilfreds med dommen.
- Vi er meget tilfredse med dommen. Lovgivningen giver netop mulighed for at aftale en særlig aflønning af unge under 18 år og også at afskedige ved det fyldte 18. år. Det sikrer en væsentlig del af den danske arbejdsmarkedskultur, hvor unge kan have fritidsjob, udtaler Morten Schønning Madsen, underdirektør i Dansk Erhverv.
- Retten har fundet, at de danske forhold er i overensstemmelse med EU-reglerne, hvad vi er enige i. Det er bestemt en god nyhed for alle de mange unge, der gerne vil prøve kræfter med arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob.
De undrer sig over, at HK på denne måde har forsøgt at bruge domstolene og EU-regler fra 2000, der har været gældende i Danmark siden 2004, til at ændre på aftalte overenskomstsatser.
- Der er jo ikke tale om, at man udnytter de unge, men at både den unge, virksomhederne og hele samfundet har en interesse i, at de unge via fritidsjob kan få nogle værdifulde erfaringer med, hvordan man skal begå sig på arbejdsmarkedet, samtidig med at de tjener deres egne penge – til gavn for den unge selv og samfundsøkonomien, slutter Morten Schønning Madsen.