Går du med en roman i maven? Har du det perfekte krimiplot i hovedet? Eller drømmer du måske om at få de linjer, du engang skrev til skrivebordsskuffen, transformeret til en digtsamling? Ja, så er mulighederne i dag bedre end aldrig før for rent faktisk at få udgivet en bog med stiv ryg og smudsbind. Der udgives nemlig mere litteratur end nogensinde, viser Bog- og Litteraturpanelets årsrapport, som Slots- og Kulturstyrelsen netop har offentliggjort.

En stor del af væksten skyldes, at flere udgiver bøger uden om de traditionelle forlag og i stedet benytter de såkaldte selv-/medudgiverforlag. Her betaler man selv for at få sin bog udgivet – og undgår dermed det nåleøje, som man skal igennem på almindelige forlag.

Rapporten viser, at de to selv-/medudgiverforlag Mellemgaard og Books on Demand sidste år var blandt de ti største udgivere herhjemme, målt på antallet af skønlitterære udgivelser. De er med andre ord i liga med landets største forlag, Gyldendal, Lindhardt & Ringhof, Politikens Forlag og People’sPress.

Til gengæld er de to forlag ikke til stede på landets biblioteker i nævneværdig grad, som det hedder i rapporten. I gennemsnit findes hver Mellemgaard-titel fra 2015 i 27,8 eksemplarer på bibliotekerne, mens Gyldendals titler til sammenligning står i gennemsnit 344,8 eksemplarer. Endnu værre ser det ud for Books on Demands udgivelser. De står i gennemsnit i blot 1,1 eksemplar på bibliotekerne.

Når det gælder anmeldelser i de store aviser, er billedet om muligt endnu mere nedslående for selvudgivere. Sidste år anmeldte ingen af landets største aviser ifølge rapporten skønlitterære titler fra Mellemgaard eller fra Books on Demand.

Anmelder ikke amatørbøger

Hos Mellemgaard mener man, at tallene er misvisende.

»Det er muligt, at vi ikke hver dag er i de større dagblade, Politiken, Berlingske og Information, men vi får anmeldelser i mange andre medier, som vi – fra en ikke-københavnsk synsvinkel – synes, det er væsentligt at få anmeldelser i. I Stifttidenerne, Jyske Vestkysten og andre,« siger Jens Eichler Lorenzen, redaktør på Mellemgaard, og nævner desuden dameblade, magasiner og blogs.

At bibliotekerne ikke køber så mange af Mellemgaards bøger, undrer ham ikke.

»Bibliotekerne lægger sig i strømmen på bestsellerfænomenet, som bliver mere og mere fremherskende blandt forlagene. Bibliotekerne kæmper om at få kunder i butikken og satser på det sikre. Mange af vores bøger får heller ikke lektørudtalelser og når derfor ikke engang til at få en vurdering. Derfor er det i vores øjne ikke et spørgsmål om, at kvaliteten ikke er god nok.«

Inger Gyldenkærne, materialechef for Københavns Biblioteker erkender, at selvudgivere lettere bliver overset, netop fordi de ikke bliver anmeldt eller så ofte får en lektørudtalelse. Men hun understreger samtidig, at det i nogle tilfælde også handler om det litterære niveau.

»Jeg vil ikke sige, at der generelt er et kvalitetsproblem. Men nogle af de ting, der bliver selvudgivet, bliver det, fordi de ikke er kommet igennem på et forlag.«

Berlingskes litteraturredaktør, Søren Kassebeer, siger, at bøger fra selv-og medudgiverforlag typisk ikke er noget, han vil bruge tid-og spalteplads på:

»Mit indtryk er, at niveauet generelt er meget lavt, og i en seriøs avis som Berlingske anmelder vi ikke amatørbøger – ligesom vi jo heller ikke anmelder for eksempel amatørteater og koncerter med amatørsymfoniorkestre,« forklarer han.