-Du har lige hørt fra ham? Og alt er vel?«

På det store verdenskort på bagvæggen i Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter er en hvid magnet placeret på Filippinerne. Her befandt omkring 1000 danskere sig, da supertyfonen Haiyan fredag gik i land og forårsagede den værste naturkatastrofe i landets historie. Siden har man i centeret arbejdet på højtryk for at få livstegn fra hver enkelt af dem.

»Det var vel nok en dejlig nyhed, så sletter vi ham fra listen,« siger den kvindelige medarbejder, som modtager meddelelsen over telefon.

Listen indeholder navne på de danskere, som Udenrigsministeriet endnu ikke har fået livstegn fra siden i fredags. Tirsdag aften bestod listen af i alt 18 personer.

I vagtcenteret er telefonerne sjældent stille. Enten ringer pårørende for at spørge til eller fortælle nyt om de savnede danskere. Ellers er det medarbejderne, der ringer til pårørende for at høre, om de har nyt. Eller til de savnede danskere selv i håb om, at der bliver svaret i den anden ende.

»Folk er naturligvis påvirkede af situationen,« siger Henning Nielsen, der er teamleder i centeret, og som selv besvarer den slags opkald.

»Og det er da klart, at det gør indtryk,« siger han.

Kort efter falder hans blik op på fjernsynet, der hænger i lokalet. På skærmen ruller der jævnligt billeder fra Filippinerne over skærmen. Billeder med ligposer på række, murbrokker og kaos.

»Vi ringer også tilbage til de pårørende for at holde kontakten ved lige og minde dem om, at vi stadig er her,« tilføjer han.

Han lægger ikke skjul på, at det har været nogle lange dage hen over weekenden. 16-17 timer er det nok dagligt løbet op i. Men det er det hele værd.

»Det er en lille sejr hver gang, vi kan slette en fra listen. Det er en kæmpe tilfredsstillelse, når man råber ud til de andre og fortæller det,« siger Bibi Berggren, der er kontorfuldmægtig i centeret.

»Men der drypper så også desværre nogle ind,« siger hun.

Årsagen til, at listen også kan vokse, er, at pårørende kan ringe ind og udtrykke bekymring for et familiemedlem eller en ven. Derfor kan der komme navne på listen lige så hurtigt, som de bliver slettet igen.

»Men der er flere, der kommer af listen, end der kommer på, så det går den rigtige vej,« siger Bibi Berggren. De ansatte i centeret bruger blandt andet Udenrigsministeriets »danskerliste« for at finde oplysninger. Her kan man, hvis man befinder sig i udlandet, selv registrere informationer om, hvor man befinder sig, hvem myndighederne skal ringe til i krisesituationer og hvor man selv kan kontaktes.

Desværre er det ikke alle de danskere, som formodes at have befundet sig i Filippinerne, da tyfonen ramte, som har gjort det. Derfor er de i Udenrigsministeriets Borgerservice meget afhængige af de pårørende, som ringer ind og fortæller, hvis de mangler at høre fra nogen. En af de store udfordringer i forhold til at få fat på de sidste savnede danskere er lige nu, at alle kommunikationslinjer er nede mange steder. Derfor kan det komme til at tage lang tid at finde dem, siger Henning Nielsen.

»Men det behøver ikke at betyde, at der er sket dem noget,« siger han.

Da Bibi Berggren er tilbage ved skrivebordet har en kollega lagt en seddel til hende med beskeden om, at endnu en dansker er blevet bekræftet i god behold.

»Én mere,« råber hun med et stort smil på læberne.

I mens fortsætter telefonerne med at kime løs hos hendes kollegaer. Forhåbentlig med flere gode nyheder.

»Det er Udenrigsministeriets Borgerservice, hvad kan jeg hjælpe med?«