På Utterslev Skole i Københavns nordvestkvarter underviser Nina Boertmann skolens mellemtrin i dansk og naturfag. Hun kæmper dagligt med udfordringen i at differentiere undervisningen for alle klassens 28 elever, og det kræver meget af hende.
»Når jeg ser på min klasse, ser jeg elever med store faglige udfordringer, der stadig i fjerde klasse kæmper med at læse ordentligt. Samtidig ser jeg børn, der hele tiden skal holdes oppe på tæerne med nye udfordringer, så det er en kæmpe opgave at have 28 elever, hvor jeg skal nå ud til dem alle,« siger hun.
Hun mener, at ønskescenariet for enhver lærer er at nå ud til alle klassens elever hele tiden. Det er en basal grundforudsætning, som alle lærere bestræber sig på.
»Fra min side handler det om at skabe et læringsforløb, der fænger hos børnene, samtidig med at det udfordrer dem. Så jeg tænker meget over, hvordan jeg skal sammensætte børnene i arbejdsgrupper, så de supplerer hinanden bedst muligt,« siger hun.
Svær balancegang
Nina Boertmann og skolens andre lærere arbejder meget med undervisningsdifferentiering i forberedelserne, og det kommer ikke kun til udtryk i klasselokalet, men også når eleverne tager skolearbejdet med hjem.
»Jeg prøver at udforme opgaverne således, at det er muligt for eleverne at svare på det niveau, som de fagligt befinder sig på og stadig aflevere en korrekt opgave,« siger hun.
Selv om Nina Boertmann bestræber sig på at ramme flest mulige elever med sin undervisning, lægger hun ikke skjul på, at det kræver meget af hende som lærer, og at hun nogle gange når en grænse, hvor hun kommer i tvivl om, hvorvidt barnet er egnet til differentieret undervisning, eller om det er mere passende med ren specialundervisning.
»Jeg har en forventning om, hvad eleverne skal kunne på de forskellige klassetrin, men skellet mellem undervisningsdifferentiering og specialundervisning kan godt blive udvisket i nogle tilfælde, og så står jeg med et barn, som man mener har brug for mere hjælp end det, den differentierede undervisning kan give ham,« siger hun.
Derfor er hun interesseret i at blive klædt så godt på som muligt til at håndtere elevernes forskellige niveauer.
»Jeg vil gerne have ekstra kurser i specialundervisning, for hvis vi folder specialreformen helt ud og siger, at der kommer specialbørn i alle normale folkeskoleklasser, så kræver det, at jeg er klædt på til udfordringen. Jeg skal være meget dygtigere til at fange de børn, for det er ikke ligegyldigt, hvordan man underviser en autist i forhold til et barn med ADHD,« siger hun.