Italiens tidligere regeringschef holder sig ikke tilbage fra mediernes søgelys, og har gennem tiden været ophavsmand til mange citater. Læs nogle af de mest spektakulære her.
»Det er bedre at være glad for smukke piger end at være bøsse«
Sagt til et offentligt arrangement, da skandalen omkring den mindreårige Ruby begyndte at rulle i 2010.
»Jeg er politikkens Jesus Kristus. Jeg ofrer mig for alle.«
Sagt i 2006. Berlusconi har flere gange gjort det klart, at han ser sig selv som et offer, der bliver jagtet af retssystemet. I 2009, da retten ophævede hans immunitet, kaldte han sig selv den mest »juridisk jagtede mand nogensinde, i hele menneskehedens historie, verden over.«
»Jeg er, og ikke
kun efter min egen opfattelse, den bedste premierminister, der findes i dag.
Jeg mener ikke, der er nogen i historien, jeg bør føle mig underlegen. Nok nærmere
det modsatte«
Også sagt efter retten
havde hævet Berlusconis immunitet i 2009.
»(I andre lande) er retssystemet en alvorlig sag, men her i Italien er det en mafia, mere farlig end den sicilianske mafia"«
Sagt i februar 2013, for Berlusconi i den grad følte sig truffet over retssagerne mod ham.
»Da de blev spurgt om de ville have sex med mig, svarede 30 procent af kvinderne 'Ja', mens 70 procent svarede 'Hvad, nu igen?'«
Som
den helt store kvindebedårer, tvivler Berlusconi ikke et øjeblik på sine egne
evner inden for forførelse. Sagt i 2011.
»(Obama) er ung, flot og solbrændt« har Berlusconi sagt efter sit møde med USA's præsident i november 2008. Et år senere, efter at have mødt præsidentens kone, Michelle Obama, måtte Berlusconi tilføje: »De to må solbade sammen, for hans kone er også vældig solbrændt«
»Italien er nu et glimrende land at investere i. Vi har færre kommunister og dem, der stadig er tilbage, nægter at have været det. En anden grund er vores smukke sekretærer.«
Under en tale på Børsen i New York i 2003.
»Deres nuværende boligforhold er ret midlertidige. Men de bør se det som en camping-weekend.«
- Sagt om ofrene for jordskælvet i L'Aquila i 2009. Omkring 17.000 blev hjemløse og over 200 omkom. Men Berlusconi mente, at fordi ofrene ikke manglede noget livsvigtigt, burde de se det som en mindre lejrtur.
»Kvinderne på højrefløjen er bestemt de mest smukke. (...) Venstrefløjen har ingen smag, heller ikke når det kommer til kvinder.« sagde Berlusconi live i radioen i 2008. Desuden mente han at »folk vil stemme på (Daniela) Satanché, fordi hun er røvlækker.«